Strik på Mallorca med Helga Jóna – med mulighed for vandring | 3. – 10. maj 2027
Strik på Mallorca med Helga Jóna – med mulighed for vandring | 3. – 10. maj 2027
Praktiske informationer
Finca: 15.300 kr. pr. person (ved dobbeltværelse med delt badeværelse)
- Dobbeltværelse med eget badeværelse: +500 kr. pr. person (15.800 kr.)
- Egen lejlighed: +1.000 kr. pr. person (16.300 kr.)
- Egen lejlighed med udgang til terrasse: +1.300 kr. pr. person (16.600 kr.)
- Eneværelse med delt badeværelse: +2.000 kr. (17.300 kr.)
- Eneværelse med eget badeværelse: +2.500 kr. (17.800 kr.)
Son Pelai: 14.900 kr. pr. person (ved dobbeltværelse med eget badeværelse)
- Eneværelse med eget badeværelse: +2.000 kr. (16.900 kr.)
Lille Son Pelai: 14.100 kr. pr. person (ved dobbeltværelse med fælles badeværelse)
- Eneværelse med fælles badeværelse: +2.000 kr. (16.100 kr.)
Depositum: 3.000 kr. pr. person, som betales ved tilmelding. Restbeløbet betales senest 2 måneder før afrejse.
Prisen inkluderer
Priserne er inklusiv alle måltider, som beskrevet i program " + drikkevarer til måltiderne på højskolen.
Prisen inkluderer ikke
Det I selv skal betale er 1*aftensmad i Sóller, hvis I går med på vandreturen og jeres fridag, hvis I er uden for højskolen.
Intro
Strik på Mallorca - med mulighed for vandring:
Kan vi blive inspireret til strik på Mallorca? Ja, det kan vi. Maden, duftene, naturen med de smukke bjerge, mandeltræerne og de gamle krogede oliventræer. For ikke at tale om middelhavets blå farver, lyden af fuglene og fårenes klokker i det fjerne - det hele kan strikkes.
Vi skal sammen med strikkedesigner og super underviser Helga Jóna afprøve forskellige teknikker, sammensætte farver og kvaliteter, og måske dukker der en idé op i dit hoved, der skal føres ud på strikkepindene efterfølgende?
Det skønneste sted
Vores højskole ligger på et af de smukkeste steder på Mallorca. Lige op af Tramuntanabjergene. Vi ligger så langt ude på landet, at der ingen tursiter er, ingen trafik, kun lyde fra fuglene i områdets mange træer, fårenes klokker og brægen. Højskolen er en gammel gård fra 1828, der er nænsomt restaureret, så den har bevaret den gamle autentiske landbrugsstemning samtidig med, at værelserne er indrettet smukt og moderne. Det er en perle af et sted, og alle der har besøgt os, er enige. Det er Mallorca, når det er tager sig allerbedst ud.
Strik og vandring - en skøn kombi
Vi har fået en del opfordringer på at lave endnu et strikkekursus på vores populære højskole på Mallorca, og gerne med lidt mere mulighed for vandring. Så derfor udbyder vi muligheden for to vandreture på dette kursus. Denne gang bliver det med strikkedesigner Helga Jóna.
Den ene vandretur bliver mellem Deia og Sóller. En utrolig smuk rute på ca. 10-11 km, hvor vi har udsigt til Middelhavet flere steder. Vi går gennem olivenlunde og pinjeskove. Her er en del svalende skygge. Og undervej er der mulighed for at gøre stop på en café med en helt utrolig udsigt over sóllerdalen. Her kan der købes tærter og kaffe.
En af de andre kursusdage går vi direkte fra højskolen op til refugiet Tosalls Verdes, der ligger ca. 2 timers vandringen fra vores højskole. Denne vandretur går bl.a. gennem en smuk kløft, og er på ca. 12 km i alt og varer alt i alt 4 timer + pauser.
Hvis du ikke har lyst til at gå med på vandreturene, er der mulighed for at nyde vores dejlige sted i fred og ro - f.eks. med egen strikketid eller afslapning ved poolen.
Krav til vandreformen
Det er selvfølgelig anderledes at gå i bjergene på Mallorca end at gå i en skov i Danmark. Der er mange sten på Mallorca, og der er også højdemeter man skal tage hensyn til - vi stiger mellem 100-300 højdemeter på disse ture.
Du skal være i almindelig god form for at kunne gå med, og du skal ikke have problemer med at gå de anførte km, da vi ikke kan komme og hente nogen i bil etc. Dvs. ingen kendte gangudfordringer, lungeproblemer, hjerteproblemer eller lign. (Det er både af hensyn til dit eget helbred og af hensyn til den øvrige gruppe, at vi skriver dette).
Strikkeformen
Du behøver ikke være super-strikker for at deltage, men du skal som minimum kunne slå masker op, strikke ret og vrang, strikke ind- og udtag - og have stor lyst til at nørde og lære mere.
Vi skal selvfølgelig strikke "i vildskab" på denne højskole-strikketur, og udover strikning og vandring vil ugen i høj grad også blive krydret med højskolesang, kulturoplevelser, naturoplevelser og mallorcinsk mad.
Program
Strik på Mallorca med Helga Jóna 3.5 - 10.5. 2027
Mandag den 3. maj: Rejse og velkommen
Afgang fra Københavns Lufthavn med Norwegian: 11.10
Ankomst Palma de Mallorca: 14.10
Transfer til højskolen.
Ankomst til vores to huse. Indkvartering.
Siesta
17.00 Vi mødes alle til skøn mallorcinsk kage + kaffe og højskolesang. Velkommen til Annas Højskole ved forstander Anna katrin Nørgaard.
Vi fortæller om stedet og kurset, og der er rundtur på området med Anna.
18.30 Aftensmad + hvem er hvem?
19.30 Foredrag om at vandre på Mallorca v. Anna. Og om de ture, der tilbydes strikkeholdet.
Derefter fortæller Helga Jóna om strikning på Mallorca.
Vi runder dagen af med en aftensang.
20.30 Sidste kørsel mod Son Pelai for dem, der bor der
Tirsdag den 4. maj: Strikkeworkshop #1+2 + Foredrag om Mallorcas udvikling
9.00 - 10.00 Morgensang + skøn morgenmadsbuffet.
10.00 - 13.00 Strikkeworkshop #1 inklusiv pause.
13.00 Frokost.
Siesta.
16.30 - 19.00 Strikkeworkshop #2.
19.00 Aftensmad med lækre mallorcinske specialiteter. Vi lærer bl.a. at lave aioli på kun mælk og olie.
20.00 Foredrag "Mallorcas udvikling fra grisefester til cool ferieø" - om Mallorcas udvikling set igennem den danske turists brille v. Anna.
Vi runder dagen af med en aftensang.
21.30 Sidste kørsel mod Son Pelai.
Onsdag den 5. maj: Denne dag har I to muligheder - enten blive på højskolen og hygge eller tage med på den smukke vandretur Deia - Sóller.
9.00 - 10.00 Morgensang + skøn morgenmadsbuffet + madpakkesmøring for alle der vandrer.
10.00 Afgang mod Deia for alle, der skal vandre. De, der bliver hjemme, bliver på fincaen hele dagen. Der er en let frokost for de strikkere, der bliver tilbage på højskolen.
Her følger beskrivelsen af vandreturen: Vi skal ud at gå en meget smuk og skøn tur på østkysten af øen nærmere bestemt fra Deià til Sóller. Det er en af de mest populære ruter og ikke unden grund. Her har vi udsigt til middelhavet, oliventræer og smukke stenhuse. Vi spiser vores madpakker undervejs. Oftest kan vi også købe friskpresset appelsinjuice, kage og kaffe et sted på ruten. Vandreturen varer ca. 4-4,5 timer inklusiv pauser, og er på ca. 12 km. Der er stigninger, og der er mange sten. Både rullesten og faste sten. På et tidspunkt skal vi ned mod Sóller, og der skal vi ned ad en masse brede sten-trappetrin, der bare fortsætter og fortsætter.
På egen hånd i den hyggelige og livlige by Sóller - Aftensmad for egen regning i Sóller.
19.00 Aftensmad for dem, der bliver på fincaen.
19.30 Afgang fra Sóller mod højskolen - vi mødes foran kirken og går mod bussen.
Torsdag den 6. maj: Strikkeworkshop #3 + frieftermiddag og aftensmad på egen hånd.
9.00 - 10.00 Morgensang + skøn morgenmadsbuffet.
10.00 - 13.00 Strikkeworkshop #3
13.00 - 13.45 Frokost på højskolen.
14.00 I køres ind mod togstationen i vores nærmeste lille by, Lloseta, så I kan tage toget til Palma eller andre steder.
På eventyr på egen hånd - ingen går dog alene, hvis man ikke ønsker det.
Aftensmad på egen hånd inden turen går tilbage til højskolen. I bliver hentet på stationen i Lloseta og kørt til fincaen eller Son Pelai.
Fredag den 7. maj: Strikkeworkshop #4 samt besøg hos dansk vinbonde
9.00 Morgensang + skøn morgenmadsbuffet.
9.45- 12.45 strikkeworkshop #4.
12.45 Afgang mod Binivista - stor dansk vingård på Mallorca.
13.30 Frokost på vingården Binivista, der er dansk ejet. Efter frokosten skal vi smage på vinen og høre vinbonden Søren Svenningensens fortælle om sin vingård og vinfamilie.
Siesta når vi kommer tilbage til højskolen.
19.00 Aftensmad på højskolen.
20.00 Foredrag med Helga Jóna.
Vi runder dagen af med en aftensang.
21.15 Sidste kørsel mod Son Pelai.
Lørdag den 8. maj: Vandring til Tosalls Verds og strikkeworkshop #5
9.00 Morgensang, skøn morgenmadsbuffet + madpakkesmøring.
10.15 Vandring for strikkeholdet mod refugiet Tosalls Verds. For de, der har lyst og kan, er der vandretur i de nærliggende Tramuntana-bjerge, hvor vi går op til refugiet Tosalls Verds og ned igen. Turen er i alt ca. 13 km. Turen op til refugiet varer ca 2 timer, og stigningen er på ca 300 højdemeter. På toppen kan man købe, øl, sodavand og kaffe. Der er mulighed for at fylde vandflaskerne på stedet. Turen ned varer også 2 timer. Du skal være i almindelig god form for at kunne gå med på denne tur. ( se nærmere beskrivelse i introafsnittet om vandreformen).
16.00 - 19.00 Strikkeworkshop #5.
19.00 Aftensmad på højskolen.
Hygge og vi slutter dagen med en aftensang.
21.00 Sidste kørsel mod Son Pelai.
Søndag den 9. maj: Strikkeworkshop #6 og #7 + festlig afslutningaften
9.00 Morgensang og skøn morgenmadsbuffet .
10.00- 13.00 strikkeworkshop #6
13.00 Frokost.
14.00 - 16.30 Afsluttende workshop# 7 + fernisering
18.30 Vi hjælper hinanden med at dække et festligt bord. Vi får en spansk sommerdrink inden Paellaen ankommer og skal klappes ind, som det sig hør og bør.
19.00 Festlig afslutningsaften med paella og sange.
Mandag den 10.5 maj: Afrejse
Morgenmad i de to huse.
Afgang fra højskolen.
Afgang Palma de Mallorca med SAS: 9.55 mod Københavns Lufthavn, hvor vi lander 13.00.
*** med forbehold for ændringer
Dem møder du
Helga Jóna

Helga Jóna kommer fra Island og er opvokset der, og er tidligere ejer af en håndarbejdsforretning i Reykjavík. Hun har over 20 års erfaring som underviser i strik og broderi, og har lavet strikketure til Island siden 2015.
Anna Katrin Nørgaard
Anna er stifter af Annas Højskole og forstander samme sted. Hun har været kursusleder på et hav af kurser, og langt de fleste kurser hun er med på, er der vandring på programmet. På dette strikkekursus vil du møde Anna til fællesarrangementerne og hun vil holde nogle foredrag samt stå for en højskolesangaften.
Når Anna ikke er på Mallorca er hun enten et andet sted i Europa eller på Læsø, hvor hun og hendes mand og et vennepar har investeret i en stor BB, hvor vi også laver strikkekurser. Se mere her
Fly
Mandag den 3. maj: Sådan har tiderne før set ud, men vi kender ikke flytider og muligheder endnu.
11.05 Afgang med Norwegian, hvis du vil fra Aalborg med direkte fly til Mallorca.
11.10 Afgang med Norwegian fra Københavns Lufthavn
14.10 Ankomst Palma de Mallorca
Mandag den 10.5.
13.10 Afgang Palma de Mallorca med Norwegian mod Københavns Lufthavn hvor I ankommer kl 16.10
17.40 Afgang mod Aalborg med Norwegian for dem, der skal videre til Jylland
Hvis du ønsker at flyve t/r Aalborg , så er tillægsprisen ca. fra 800 kr.
