Udsolgt

Skriv til info@annashojskole.dk hvis du vil på ventelisten til dette eller et ligende kursus.

Strik på Læsø med Thea Vesterby | 30. august – 05. september 2026

NYHED - HELT NYT KURSUS!

Strik på Læsø med Thea Vesterby | 30. august – 05. september 2026

IntroProgramDem møder duBeliggenhedTransportGalleri

Praktiske informationer

NYHED - HELT NYT KURSUS!
Priser pr. person:
  • Dobbeltværelse for 2 personer i stor lejlighed med delt badeværelse, stue og køkken: 7200
    • Tillæg for eneværelse: 1000,-
  • Dobbeltværelse for 2 personer med eget badeværelse og stue ( uden køkken): 7700.-
    • Tillæg for eneværelse: 1000,-
  •  Dobbeltværelse i egen lejlighed med  badeværelse, stue og køkken : 8200,-
    • (eneværelse ikke muligt)

Priserne er uden statstilskud, da vi er en privat højskole


Vælg et værelse herunder:

Prisen inkluderer

  • 6 overnatninger på skøn stor BB med dejligt orangeri og parklignende have
  • Fuld forplejning på kursusstedet – bestående af 3 måltider og eftermiddags kage / eller aften kage hver dag
  • Undervisning med Thea Vesterby
  • Foredrag med spændende foredragsholdere
  • Lækker festmiddag + dessert til afslutningsmiddag
  • Cykler til fri afbenyttelse
  • Afgift til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Transport til og fra Læsø
  • Transport rundt på øen – den foregår i privatbiler med samkørsel
  • Oplevelser på Læsø udenfor program
  • Materialer i form af garn til den sweater I skal strikke - se mere andet sted
  • Drikkevarer

 

Betaling:

Ved tilmelding beder vi om et depositum på kr. 1000,- Restbeløb skal overføres 2 måneder før afgang.

I særlige tilfælde er det muligt at betale med Mastercard, skriv venligst hvis dette ønskes  på tilmeldingen. 

loader-image
Danmark – Læsø
Læsø
11:36, marts 13, 2026
temperature icon 7°C
overcast clouds
Solopgang 06:37
Solnedgang 18:13

Intro

Tag med til Læsø - en perle i kattegat - og strik med Thea Vesterby. Læsø og stik har vist sig at være en genial kombination. Naturen og stilheden indbyder til at sætte sig i en læ-krog med pindene fremme. For ikke at tale om  den historie Læsø har med uld, garnspinderi og strikkeklubber.

Design din egen Læsø-sweater – med udgangspunkt i VesterbyCrea.No.49

Drømmer du om at designe din helt egen sweater med personligt mønsterstrik? På dette kursus tager vi udgangspunkt i VesterbyCrea.No.49 og arbejder med, hvordan du kan tilpasse og sammensætte dine egne mønstre, så du ender med et unikt Læsø-design, der bærer dit personlige udtryk.
Du bliver guidet igennem hele processen – fra valg af mønstre og farver til tilpasning af opskriften, og der er god tid i løbet af ugen til at starte dit strik op. Undervejs får du individuel sparring og hjælp, så du trygt kan arbejde dig frem mod din helt egen Læsø-sweater.

Indhold i Theas strikke-workshops: 

Strikke-workshop 1 (3 timer)

  •   Intro til projekt: design *Din Læsø sweater*
  •   Mønsterstrik intro; hvilke mønstre kan man bruge og hvordan sammensætter du mønstre?
  •   Intro til rygstykket
  •   Vi tegner diagrammer til rygstykket

Strikke-workshop 2 (2 timer)

  •   Gennemgang af tegnede diagrammer
  •   Strik strikkeprøve(r) / start op med rygstrykket

Strikke-workshop 3 (2 timer)

  •   Intro til venstre og højre forstykke
  •   Tegn diagram til venstre og højre forstykke
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 4 (2 timer)

  •   Gennemgang af tegnede diagrammer
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 5 (3 timer)

  •   Intro til bærestykket
  •   Tegn diagram til bærestykket
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 6 (4 timer)

  •   Intro til samling af krop
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 7 (2 timer)

  •   Intro til ærme strik
  •   Tegn diagram til ærme
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 8 (3 timer)

  •   Spørgsmål & hjælp
  •   Strik videre på din sweater

Opsamling (3 timer)

  •   Opsamling af din egen opskrift (gøre den færdig)

Kursets pris er eksklusiv  garn til din sweater. Du skal blot medbringe strikkepinde, lysten til at eksperimentere og glæden ved at fordybe dig i strukturstrik. Så det kan du købe her med pæn rabat.

 Oplev Læsøs unikke natur og kultur 

Udover strikkeworkshops i top kvalitet vil ugen på Læsø blive krydret med besøg rundt på Læsø - vi skal bl.a. ude at se på tanghuse, vi skal have dejlig naturoplevelser i Læsøs enestående natur og foredrag med nogle af Læsøs ildsjæle.

Du behøver ikke være super-strikker for at deltage, men du skal som minimum kunne slå masker op, strikke ret og vrang, strikke ind- og udtag - og have stor lyst til at nørde og  lære mere.

Vi prøver at hjælpe med muligheder for samkørsel, så kursister kan køre sammen og dele udgifterne til transport.

Derfor beder vi jer skrive i tilmeldingen om I vil lægge bil til samkørsel eller ej. Samkørsel kan være på vej til og fra Læsø  – men især også på de små-ture vil skal ud på øen. Her betaler man 20,- pr. vej til sin chauffør.

Højskolesang og fællesskab

På Annas Højskole har vi indkøbt en ordentlig stak Højskolesangbøge, så vi også kan få sunget. Derudover skal vi bare være sammen i et vaskeægte højskolefællesskab på vores egen skønne B&B med det smukke orangeri, hvor vores måltider foregår. Vi har også et stort fællesrum og en parkligende have, hvor man nemt kan finde en solkrog, da øen er et af Danmarks solrigeste steder.

 

Garn som du kan købe med rabat, og som vi skal bruge

Garn til dit kursusprojekt
For at gøre det nemt – og for at sikre, at vi alle strikker med de rigtige garn kvaliteter – har jeg samlet et særligt tilbud på garnet til kurset.
Du kan bestille direkte via linkene herunder og bruge den tilhørende rabatkode, så får du garnet til en særlig kursuspris.

Rabatten gælder til og med 1. august 2026, så jeg kan nå at bestille hjem og tage det med til dig, så du er klar til at slå op, når vi mødes.

  • Lambswool fra Langyarns – 125 kr pr. nøgle (normalpris 168 kr)
    Bestil her – Rabatkode: Læsø-2026-Lambswool
  • Yak fra Langyarns – 100 kr pr. nøgle (normalpris 133 kr)
    Bestil her – Rabatkode: Læsø-2026-Yak
  • Merino 120 fra Langyarns – 40 kr pr. nøgle (normalpris 55 kr)
    Bestil her – Rabatkode: Læsø-2026-Merino

 

Hvor meget skal du bruge?
Her er lidt om størrelser og forbrug:

Størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL svarer til et brystmål målt på egen krop på 70-80 (81-90) 91-100 (101-110) 111-120 (121-130) 131-140 cm. 

 

Lambswool: 125 kr per nøgle - ‘Lambswool’ fra ‘LANGYARNS’, 150 m. / 50 gr.  

10 (10) 11 (11) 12 (12) 13 nøgler

Din pris for Lambswool bliver: 1250 (1250) 1375 (1375) 1500 (1500) 1625 kr.

 

Yak: 100 kr per nøgle - ‘YAK’ fra ‘LANGYARNS’, 120 m. / 50 gr.

11 (12) 13 (13) 14 (14) 15 nøgler
Din pris for Yak bliver: 1100 (1200) 1300 (1300) 1400 (1400) 1500 kr.

 

Merino 120: 40 kr per nøgle - ‘Merino 120’ fra ‘LANGYARNS’, 120 m. / 50 gr.

11 (12) 13 (13) 14 (14) 15 nøgler
Din pris for Merino 120 bliver: 485 (525) 570 (570) 615 (615) 655 kr.

 

Hvis du har garn på lager er det selvfølgelig helt ok at du tager det med og strikker din egen VesterbyCrea.No.49 sweater med det.

 

Du kan se mere til vores skønne sted her på  Østergård Kultur B&B 

Hvis I vil blive på Østergård Kultur B&B en dag eller to mere giver vi 15 % i rabat

Vi prøver at hjælpe med muligheder for samkørsel, så kursister kan køre sammen og dele udgifterne til transport.

Derfor beder vi jer skrive i tilmeldingen, om I vil lægge bil til samkørsel eller ej.

Velkommen til vores højskolekursus på Læsø.

* Med forbehold for ændringer

Program

Søndag den 30.8 

16.50 Færge fra Frederikshavn. Du er velkommen til at tage en færge tidligere og kan checke ind på højskolen fra kl. 16.00. Kurset starter med middag kl. 19.15

18.20 Ankomst Læsø – kør mod Østergård Kultur B&B lidt udenfor Byrum
18.30 – 19.15 Indkvartering
19.15 Aftensmad
20.00 Præsentation af programmet og hvem er hvem? Kortere rundtur på matriklen med Anna. Vi slutter af med en aftensang eller to

 

Mandag den 31.8

8.00 – 8.50 Morgenmad i orangeriet
8.50 Morgensang 
9.00 - 12.00 Strikke-workshop 1 med Thea Vesterby (*se nærmere info om de enkelte workshops under ugeprogrammet)

Pause 

13.00 Frokost på højskolen
14.30 - 16.30 På besøg på Allen 26 i Gl. Østerby, der er en smuk og nænsom restaureret tanggård. En af de største på Læsø. Husets ejer Lilian Kristensen, tidligere formand for Læsø Tangtage tager imod og fortæller om Læsøs unikke tanghuse og renoveringen af sit eget. Lillian serverer kage, kaffe og te. 
17.00 - 19.00 Strikke-workshop 2 med Thea Vesterby
19.00 Aftensmad
20.00 Aftenforedrag: “Mønsterstrik, hjerneaktivitet og garn” v. Thea fortæller om at genfinde sig selv efter flere stressnedbrud - hun fortæller om hendes åbenbaring ved at lære at strikke, som gav hendes nedsmeltede hjerne en kickstart.

 

Tirsdag den 1.9

8.00 – 8.50 Morgenmad i orangeriet
8.50 – 9.00 Morgensang
9.00 – 11.00 Strikke-workshop 3 med Thea Vesterby

Pause med mulighed for at se jer om på Læsø, cykle en tur, eller andet

13.00 – 14.00 Frokost på højskolen
14.00 – 16.00 På besøg i Storhaven, hvor vi deltager i Solveigs tirsdags strikkeklub – og mødeer de lokale strikkere. Vi tager sangbøgerne med. Vi får kage og kaffe/te

Pause

19.00 Aftensmad
20.00 Aftenforedrag: Vi møder Mr.Læsø - Tang Henning, der fortæller om Læsø før og nu krydret med en del røverhistorier. Det plejer at være ret underholdende. 

 

Onsdag den 2.9

8.00 – 8.50 Morgenmad i orangeriet
8.50 – 9.00 Morgensang
9.00 – 11.00 Strikke-workshop 4 med Thea Vesterby
11.10 Afgang mod Læsø Saltsyderi. Besøg på Læsø Saltsyderi, der ligger 4 km fra højskolen
13.00 Frokost
14.00 – 17.00 Strikke-workshop 5 med Thea Vesterby – der vil blive serveret kage og kaffe ved 15-tiden

pause 

19.00 Aftensmad
20.00 Højskolesangaften: Anna fortæller lidt om de sange og vi skal synge og vi lærer også nogle nye fra Højskolesangbogen

 

Torsdag den 3.9

8.00 – 8.50 Morgenmad i orangeriet
8.50 – 9.00 Morgensang
9.00 – 13.00 Strikke-workshop 6 med Thea Vesterby
13.00 Frokost på højskolen


14.00 – 17.00 Tid på egen hånd

19.00 Aftensmad
20.00 – 22.00 Strikke-workshop 7 med Thea Vesterby

 

Fredag den 4.9

8.00 Morgenmad i orangeriet
8.50 Morgensang
9.00 – 12.00 Strikke-workshop 8 med Thea Vesterby
13.00 Frokost på højskolen
14.00 – 17.00 Opsamling på workshop – der vil blive serveret kage/te/kaffe 

pause

19.00 Festmiddag med fiske- og skaldyrsbuffet + dessert og højskolesange

Lørdag den 5.9

8.00 Morgenmad i orangeriet 

9.00 Afrejse efter morgenmad
9.40 Færge mod Frederikshavn

 

Hvad indeholder de enkelte workshops: 

Strikke-workshop 1 (3 timer)

  •   Intro til projekt: design *Din Læsø sweater*
  •   Mønsterstrik intro; hvilke mønstre kan man bruge og hvordan sammensætter du mønstre?
  •   Intro til rygstykket
  •   Vi tegner diagrammer til rygstykket

Strikke-workshop 2 (2 timer)

  •   Gennemgang af tegnede diagrammer
  •   Strik strikkeprøve(r) / start op med rygstrykket

Strikke-workshop 3 (2 timer)

  •   Intro til venstre og højre forstykke
  •   Tegn diagram til venstre og højre forstykke
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 4 (2 timer)

  •   Gennemgang af tegnede diagrammer
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 5 (3 timer)

  •   Intro til bærestykket
  •   Tegn diagram til bærestykket
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 6 (4 timer)

  •   Intro til samling af krop
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 7 (2 timer)

  •   Intro til ærme strik
  •   Tegn diagram til ærme
  •   Strik strikkeprøve(r) / strik videre på din sweater

Strikke-workshop 8 (3 timer)

  •   Spørgsmål & hjælp
  •   Strik videre på din sweater

Opsamling (3 timer)

  •   Opsamling af din egen opskrift (gøre den færdig)

 

Dem møder du

Thea Vesterby, strikkedesigner og underviser 

Kvinde med blåt strik og smilende ansigt.

Jeg hedder Thea Vesterby og står bag strikkebrandet VesterbyCrea, som jeg har skabt i en periode af mit liv, hvor jeg var nødsaget til at lægge mit liv om på grund af alvorlig stress.I mange år levede jeg et liv i højt tempo. Jeg har arbejdet med digitale løsninger siden 1997 og tilbragte 19 år hos det digitale konsulentfirma Valtech. Samtidig løb jeg langdistanceløb, gennemførte 10 maratonløb, 2 Ironman og vandrede til Mount Everest BaseCamp.

Et liv fyldt med præstationer – både professionelt og personligt – men også med store omkostninger. Jeg blev ramt af stress i flere omgange, og de sidste fem år i Valtech arbejdede jeg med nedsat tid.

Vendepunkt

Det var i sommeren 2019, at to ting blev vendepunkter for mig. Mine tvillingepiger sagde kærligt til mig:
"Du kan ikke være en rigtig mormor, hvis du ikke kan strikke!"
Og samtidig begyndte jeg at mærke, hvor vigtigt det var at finde en ny vej. En vej, hvor jeg kunne bruge min kreativitet og stadig udfordre min hjerne – men på en langt mere meningsfuld og rolig måde.

Strik – en ny retning i livet

Så jeg begyndte at lære at strikke. Min mor lærte mig at slå masker op, og jeg strikkede min første sweater til min datter. Det blev starten på en ny passion – og en ny retning i mit liv. Jeg opdagede, hvor beroligende og samtidig stimulerende det var at arbejde med garn, farver og opskrifter. Jeg holdt op med at tælle kilometer og begyndte i stedet at tælle masker – først i mit hoved, siden i Excel-ark.

Strik på fuld tid

Siden starten af 2020 har jeg solgt mine egne strikkeopskrifter, og fra 1. august 2023 valgte jeg helt at forlade mit faste job for at dedikere al min tid til VesterbyCrea. Her arbejder jeg med alt fra udvikling af strikkedesigns, opsætning af opskrifter, teststrik, oversættelser og grafisk arbejde – til regnskab, markedsføring og webshop. Alt er hjemmelavet, og alle mine designs strikker jeg selv op fra start til slut. Mit arbejde med strik er i dag min store glæde og drivkraft.

Privat

Jeg bor nord for København sammen med min kæreste, vores tilsammen fire børn og vores hund – og nyder nu skoven ikke kun som løber, men som menneske med mere ro i sindet og garn i hænderne.

Anna Katrin NørgaardKvinde smiler ved en udendørs begivenhed.

Forstander for Annas Højskole vil også være tilstede denne uge. Det er hun altid, når vi starter nye kurser op med nye samarbejdspartnere. Anna bor delvist på Østergård Kultur BB med sin mand Kim Juul, og så bor hun delvist i Snekkersten med sin 20-årige søn. Anna står for al højskolesangen og for al de praktiske udenom selve strikkekurset.

 

Henning Johansen

Henning Johansen eller bare Tang-Henning er den lokale tækkemand, der har genoplivet det gamle håndværk at tænge et tangtag. Det hedder det nemlig, når det er tang eller rettere ålegræs, man lægger på tagene på de karakteristiske tanghuse på Læsø. Læsø er verdenskendt for sine tage af ålegræs. Faktisk findes de ikke andre steder i verden. De 33 tangtage på Læsø er så unikke at Henning Johansen, Læsø Kommune og mange flere arbejder på at få tanghusene og Læsø Saltsyderi  optaget på Tentativlisten, der er forløberen for UNESCOS verdensarvsliste. Vi skal høre om tangtagene, og vi skal se Henning i aktion på et af de huse, han og hans mænd pt. går og arbejder på.

Beliggenhed

Her finder du vores højskole på Læsø:

Annas Højskole, der udbyder kurset, har investeret i en stor B&B –  Østergaard KulturBB, som ligger ved Byrum midt på Læsø.

Læsø kaldes iøvrigt også kaldet Kattegats perle, der er den største ø i Kattegat – også større end Samsø. Her er masser af natur – faktisk udgør naturen 70% af øens samlede areal. Og Læsø Klitplantage ligger derfor tæt på os. 

Læsø har en helt særlig natur og historie – bl.a. er der her du finder de helt særlige tanghuse og det er her man syder den verdensberømte Læsø salt, som du kommer til at høre meget mere til.

Midt på øen og tæt på alting ligger den store smukke Østergård Kultur Bed & Breakfast lidt udenfor Byrym. Her er 12 skønne lejligheder med værelser i forskellige størrelser og antal, der er stort fællesrum og et helt fantastisk orangeri, med udsigt til den parklignende have,der danner den smukkeste ramme for vores måltider.

I haven er der masser af havemøbler og dejlige solfyldte kroge, for faktisk er Læsø Danmarks solrigste sted. 

Vi har også flere bålpladser, og laver bål, når stemningen er til det.

Om aftenen når det er skyfrit vil du opleve den vildeste stjernehimmel, fordi der ikke er noget lysforurening på eller i nærheden af øen.

Det er ganske enkelt magisk på Læsø!

Du kan læse mere om Østergård Kultur BB her: oestergaardkulturbb.dk

Transport

Sådan kommer du på højskolekursus på Læsø:

Der findes flere måder, du kan komme til Læsø på. Du kan enten tage bilen til Frederikshavn, hvorfra man sejler til Læsø. Turen varer 90 min – og foregår med en stor færge i en dejligt roligt tempo, hvor du vireklig kommer ned i gear og gør dig klar til det afslappede ø-tempo. 

Du kan også tage toget/bus til Frederikshavn og så gå ombord på færgen.

Hvis du er uden bil kan du fra færgelejet tage bus, der kører hvergang der er en færge, og så kan du bede chaufføren sætte dig af tæt på Østergård Kultur B&B Musumsvej 2, Byrum. 

Det er ca. 100 meter fra os. Book færgebillet i god tid. Du kan altid aflyse og få pengene igen helt op til 20 min før afgang.

Link til Læsøfærgen findes her

Vi prøver også at hjælpe med muligheder for samkørsel, så kursister kan køre sammen og dele udgifterne til transport. Derfor beder vi jer melde jer ind i vores facebookgruppe, som I får link til ca. 3 ugger før kursusstart. Så kan I selv finde ud af at køre sammen, hvis I vil det.

Galleri