Strik på Læsø med Pernille Cordes | 2. – 8. maj 2027

Strik på Læsø med Pernille Cordes | 2. – 8. maj 2027

IntroProgramDem møder duBeliggenhedTransportGalleri

Praktiske informationer

Priser pr. person:
  • Dobbeltværelse for 2 personer i stor lejlighed med delt badeværelse, stue og køkken: 7200
    • Tillæg for eneværelse: 1000,-
  • Dobbeltværelse for 2 personer med eget badeværelse og stue (uden køkken): 7700.-
    • Tillæg for eneværelse: 1000,-
  •  Dobbeltværelse i egen lejlighed med  badeværelse, stue og køkken : 8200,-
    • (eneværelse ikke muligt)

Priserne er uden statstilskud, da vi er en privat højskole


Vælg et værelse herunder:

Prisen inkluderer

  • 6 overnatninger på skøn stor BB med dejligt orangeri og parklignende have
  • Fuld forplejning på kursusstedet – bestående af 3 måltider og eftermiddags-/aftenkaffe/te + kage nogle af dagene
  • Undervisning med Pernille Cordes
  • Foredrag med spændende foredragsholdere
  • Lækker festmiddag + dessert til afslutningsmiddag
  • Cykler til fri afbenyttelse
  • Afgift til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Transport til og fra Læsø
  • Transport rundt på øen – den foregår i privatbiler med samkørsel
  • Oplevelser på Læsø udenfor program
  • Drikkevarer til måltider på højskolen 
loader-image
Danmark – Læsø
Læsø
07:06, september 2, 2026
temperature icon 15°C
broken clouds
Solopgang 06:19
Solnedgang 20:12

Intro

En uge med fordybelse, inspiration og nye perspektiver på strik – med fokus på det gode håndværk og de detaljer, der gør en forskel.

Har du lyst til at give dig selv en hel uge, hvor der er tid til at fordybe dig i strik, blive inspireret og opdage nye muligheder i dit håndværk?

På kurset Strik med Pernille Cordes dykker vi ned i nogle af de teknikker og detaljer, der kan løfte dit strik og give dig nye idéer til dine egne projekter.

Hver dag får sit eget tema, og gennem ugen kommer vi omkring forskellige sider af strikkens univers. Vi undersøger blandt andet konstruktion, mønstre, farver, kanter og finish – og ser nærmere på nogle af de små detaljer, der kan gøre en stor forskel for det færdige resultat.

 

En uge, hvor vi går på opdagelse i strikkens muligheder

I løbet af ugen arbejder vi med små prøver og øvelser, så du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker uden at skulle nå et bestemt projekt.

Undervejs deler jeg nogle af mine egne yndlingsteknikker, tips og små strikkefinesser – og viser dig, hvordan selv små detaljer kan give dit strik et helt andet udtryk.

Vi kommer omkring forskellige sider af strikkens håndværk – fra konstruktion og mønsterstrik til kanter, farver og finish. Undervejs får du mulighed for at afprøve teknikker, opdage nye detaljer og hente inspiration, som du kan tage med videre i dit eget strik.

Det bliver en uge med inspiration, fordybelse og masser af muligheder for at prøve nyt.

 

Et kursus for den nysgerrige strikker

Kurset er for dig, der kan de grundlæggende strikketeknikker og har lyst til at udvikle dit håndværk og få ny inspiration.

Du behøver ikke være ekspert. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at prøve nyt.

Måske følger du som regel en opskrift og har lyst til at blive klogere på de teknikker, du møder undervejs. Måske har du strikket i mange år og savner ny inspiration. Eller måske holder du ganske enkelt af at fordybe dig i strik og lære nye ting.

Vi arbejder i et roligt tempo med god tid til spørgsmål, sparring og individuel vejledning. Der bliver plads til at prøve sig frem, undersøge muligheder og selvfølgelig til masser af strik.

Mit mål er, at du rejser hjem med ny inspiration, nye teknikker mellem hænderne og endnu større lyst til at strikke.

 

En uge på skønne Læsø

Læsø og strik er en fantastisk kombination. Stilheden, tiden til fordybelse. Læsø har også en stolt uldhistorie med Læsø garnspinderi, Læsø garn osv.

Udover strikkeworkshops vil ugen på Læsø blive krydret med besøg rundt på Læsø - vi skal bl.a. ude at se på tanghuse, vi skal have dejlig naturoplevelser i Læsøs enestående natur og foredrag med nogle af Læsøs ildsjæle.

Vi prøver at hjælpe med muligheder for samkørsel på de små-ture vi tager rundt på Læsø, så kursister kan køre sammen og dele udgifterne til transport. Derfor beder vi jer skrive i tilmeldingen om I vil lægge bil til samkørsel eller ej. Her betaler man 25,- pr. vej til sin chauffør.

Samkørsel kan også være på vej til og fra Læsø  - det planlægger I selv igennem den facebookgruppe vi opretter til kurset ca. 3 uger før kursusstart.  

 

Højskolesang og fællesskab

På Læsø højskolekursus elsker vi at synge, og vi har indkøbt en ordentlig stak højskolesangbøger. Udover at synge skal vi bare være sammen i et vaskeægte højskolefællesskab på vores egen skønne B&B med det smukkeste orangeri, hvor vores måltider foregår. Vi har også et stort fællesrum/bibliotek og parkligende have, hvor man nemt kan finde en solkrog, da øen er Danmarks solrigeste sted.

Du kan se mere til vores skønne sted her på  Østergård Kultur B&B 

Hvis I vil blive på Østergård Kultur B&B en dag eller to mere giver vi 15 % i rabat

 

Program

Dag 1: Søndag den 2. maj

16.50 Færge fra Frederikshavn. Du er velkommen til at tage en færge tidligere og kan checke ind på højskolen fra kl. 16.00. Kurset starter med middag kl. 19.15.

18.20 Ankomst Læsø – kør mod Østergård Kultur B&B lidt udenfor Byrum.

18.30 – 19.15 Indkvartering.

19.15 Aftensmad.

20.00 Præsentation af ugens program og hvem er hvem? Pernille introducerer ugens strikketemaer, og vi slutter af med en aftensang eller to.

 

Mandag den 3. maj

8.00–8.50 Morgenmad i orangeriet.

8.50–9.00 Morgensang.

9.00 Rundtur på stedet med Østergård Kultur B&B's med Kim Juul, der er indehaver af Østergård og gift med Anna fra Annas Højskole.

10.00–13.00 Workshop 1 med Pernille Cordes.

13.00 Frokost.

14.00 Afgang til Museumsgården.

14.15 Besøg på Museumsgården, der ligger 10 minutters gang fra højskolen. Vi møder en af museets ildsjæle, der fortæller om gården og tanghusene på Læsø.

16.00–18.00 Kage og kaffe/te og Workshop 2 med Pernille Cordes.

19.00 Aftensmad.

20.00 Hygge med strik i strikkestuen.

 

Tirsdag den 4. maj

8.00–8.50 Morgenmad i orangeriet.

8.50–9.00 Morgensang.

9.00–13.00 Workshop 3 med Pernille Cordes.

13.00–14.00 Frokost på højskolen.

14.00–16.00 På besøg i Storhaven, hvor vi deltager i Solveigs tirsdags-strikkeklub – vi tager strikketøjet og sangbøgerne med. Vi får kage og kaffe/te. Der er mulighed for at købe garn og strikketilbehør. 

19.00 Aftensmad.

20.00 Aftenforedrag: Møde Tang-Henning og hør om Læsø før og nu.

 

Onsdag den 5. maj

8.00–8.50 Morgenmad i orangeriet.

8.50–9.00 Morgensang.

9.00–11.00 Workshop 4 med Pernille Cordes.

11.10 Afgang mod Læsø Saltsyderi, der ligger 4 km fra højskolen

11.15 Besøg på Læsø Saltsyderi. 

13.00 Frokost.

14.00–17.30 Workshop 5 med Pernille Cordes. Der serveres kage og kaffe/te ved 15-tiden. I denne workshop får vi også besøg af Læsødragten - som er rolls roycen blandt folkedragter i Danmark. 

Pause.

19.00 Aftensmad.

20.00 Sangaften hvor vi hører om udvalgte sange fra Højskolesangbogen og synger dem. 

 

Torsdag den 6. maj

8.00–8.50 Morgenmad i orangeriet.

8.50–9.00 Morgensang.

9.00–13.00 Workshop 6 med Pernille Cordes.

13.00 Frokost på højskolen.

14.00–17.00 Tid på egen hånd . f.eks. mulighed for at tage i Læsø Kur. Læs mere og book tid på https://saltkur.dk/.

19.00 Aftensmad på højskolen.

20.00–21.00 Workshop 7 med Pernille Cordes.

 

Fredag den 7. maj

8.00 Morgenmad i orangeriet.

8.50 Morgensang.

9.00 Besøg på Læsø Garnspinderi og besøge det, der engang var øens største virksomhed. Derefter tager vi i Uldstuen og ser på garn og strikketilbehør. 

13.00 Frokost på højskolen.

14.00–17.00 Workshop 8 med Pernille Cordes.- vi slutter af med en udstilling. Der serveres kage og kaffe/te ved 15-tiden.

Pause.

19.00 Festmiddag med fiske- og skaldyrsbuffet, dessert og højskolesange.

 

Lørdag den 8. maj

8.00 Morgenmad i orangeriet med mulighed for at smøre madpakke.

9.00 Afrejse efter morgenmad.

9.40 Færge mod Frederikshavn.

 

* Med forbehold for ændringer.

Dem møder du

Pernille Cordes

Kvinde med briller sidder ved bord med strikketøj

Pernille Cordes er strikdesigner, forfatter og underviser med mere end 25 års erfaring inden for strik og håndarbejde. Hun står bag Englegarn og Strikkeakademiet og har gennem årene undervist flere tusinde strikkere på kurser, workshops og online.

Med en baggrund som lærer og tekstilformgiver brænder Pernille for at gøre strikkens teknikker forståelige og anvendelige. Hendes undervisning kombinerer høj faglighed med nærvær, nysgerrighed og humor – og der er altid plads til spørgsmål og til at prøve sig frem.

Pernille har skrevet seks bøger om strik og garnfarvning, som er udgivet på flere sprog. I sit arbejde har hun et særligt blik for konstruktion, pasform, finish og de små detaljer, der kan løfte et strikkeprojekt.

For Pernille handler strik ikke kun om at følge en opskrift, men også om at forstå håndværket og opdage de mange muligheder, der gemmer sig i maskerne.

Hendes mål er at give kursisterne ny viden, inspiration og lyst til at udforske deres eget strik.

Læsø har en særlig plads i Pernilles hjerte. Som barn og ung tilbragte hun mange somre i familiens sommerhus på øen, og minderne om naturen, lyset og de lange dage står stadig tydeligt. Hun har endda oplevet at ride langs stranden i solnedgangen – et af de minder, der gør det ekstra særligt for hende at vende tilbage til Læsø og denne gang dele sin glæde ved strik og håndværk. 

Instagram: @pernillecordes_strik
Facebook: @pernillecordes_strikdesigner
Strikkeakademiet: www.strikkeakademiet.dk
Englegarn: www.englegarn.dk

 

 

Henning Johansen

Henning Johansen eller bare Tang-Henning er den lokale tækkemand, der har genoplivet det gamle håndværk at tænge et tangtag. Det hedder det nemlig, når det er tang eller rettere ålegræs, man lægger på tagene på de karakteristiske tanghuse på Læsø. Læsø er verdenskendt for sine tage af ålegræs. Faktisk findes de ikke andre steder i verden. De 33 tangtage på Læsø er så unikke at Henning Johansen, Læsø Kommune og mange flere arbejder på at få tanghusene og Læsø Saltsyderi  optaget på Tentativlisten, der er forløberen for UNESCOS verdensarvsliste. Vi skal høre om tangtagene, og vi skal se Henning i aktion på et af de huse, han og hans mænd pt. går og arbejder på.

Beliggenhed

Her finder du vores højskole på Læsø:

Annas Højskole, der udbyder kurset, har investeret i en stor B&B –  Østergaard KulturBB, som ligger ved Byrum midt på Læsø.

Læsø kaldes iøvrigt også kaldet Kattegats perle, der er den største ø i Kattegat – også større end Samsø. Her er masser af natur – faktisk udgør naturen 70% af øens samlede areal. Og Læsø Klitplantage ligger derfor tæt på os. 

Læsø har en helt særlig natur og historie – bl.a. er der her du finder de helt særlige tanghuse og det er her man syder den verdensberømte Læsø salt, som du kommer til at høre meget mere til.

Midt på øen og tæt på alting ligger den store smukke Østergård Kultur Bed & Breakfast lidt udenfor Byrym. Her er 12 skønne lejligheder med værelser i forskellige størrelser og antal, der er stort fællesrum og et helt fantastisk orangeri, med udsigt til den parklignende have,der danner den smukkeste ramme for vores måltider.

I haven er der masser af havemøbler og dejlige solfyldte kroge, for faktisk er Læsø Danmarks solrigste sted. Vi har også flere bålpladser, og laver bål, når stemningen er til det.

Om aftenen når det er skyfrit vil du opleve den vildeste stjernehimmel, fordi der ikke er noget lysforurening på eller i nærheden af øen. Det er ganske enkelt magisk på Læsø!

Du kan læse mere om Østergård Kultur BB her: oestergaardkulturbb.dk

Transport

Sådan kommer du på højskolekursus på Læsø:

Der findes flere måder, du kan komme til Læsø på. Du kan enten tage bilen til Frederikshavn, hvorfra man sejler til Læsø.

Turen varer 90 min – og foregår med en stor færge i en dejligt roligt tempo, hvor du vireklig kommer ned i gear og gør dig klar til det afslappede ø-tempo.

Du kan også tage toget/bus til Frederikshavn og så gå ombord på færgen. Hvis du er uden bil kan du fra færgelejet tage bus, der kører hvergang der er en færge, og så kan du bede chaufføren sætte dig af tæt på Østergård Kultur B&B Musumsvej 2, Byrum. 

Det er ca. 100 meter fra os. Book færgebillet i god tid. Du kan altid aflyse og få pengene igen helt op til 20 min før afgang.

Link til Læsøfærgen findes her

Vi prøver også at hjælpe med muligheder for samkørsel, så kursister kan køre sammen og dele udgifterne til transport. Derfor beder vi jer skrive i tilmeldingen om I vil lægge bil til samkørsel eller ej og så opretter vi en facebookgruppe, når vi nærmere os et kursus, så I indbyrdes kan lave eventuelle kørselsaftaler.

Galleri