Strik og yoga i Andalusien | 18.-25. maj 2027

Strik og yoga i Andalusien | 18.-25. maj 2027

IntroProgramDem møder duBeliggenhedFlyGalleri

Praktiske informationer

Priser pr. person:

Prisen oplyses senere.


Vælg et værelse herunder:

Prisen inkluderer

  • Fly København – Malaga t/r
  • Transfer fra og til lufthavn
  • 7 overnatninger i to skønne huse tæt på hinanden – det ene er med pool og tagterasse til fælles brug. Det største af vores huse, det vi kalder hovedhuset var en gang byens mølle. Husene er indrettet i ægte andalusisk stil med masser af inspiration fra Nordafrika
  • Smukke værelser med eget badeværelse – få har delt badeværelse
  • Alle måltider på højskolen
  • Strikkeundervisning med Annette Danielsen
  • Yoga med yogainstruktør Anamet Magven 
  • Flamencodans med Anamet Magven
  • Bus til Ronda
  • 1 x frokost på restaurant 
  • 2 x aftensmad på restaurant 
  • Diverse foredrag og oplæg 
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • Lufthavnsskatter og afgifter

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer
  • Udgifter på ” tid på egen hånd”  i Ronda (fx. frokost)
loader-image
Andalusien
08:27, juni 27, 2026
temperature icon 17°C
few clouds
Solopgang 07:05
Solnedgang 21:43

Intro

Oplevelserne

Elsker du at strikke og lære nye teknikker, og har du lyst til at booste din kreativitet i godt selskab i det sydlige Spanien med andre strikke-nørder? Er du glad for at dyrke yoga eller har du bare lyst til at komme igang med det? Kan du lide at gå på opdagelse nye steder, i god mad og en anderledes kultur i godt selskab? Så tag med  strikkedesigner Annette Danielsen og  yoga instruktør Anamet Magven  til Andalusien i Sydspanien.

Hvis du elsker at strikke, har du nu chancen for at blive endnu bedre - og så endda under sydens sol i september, hvor den værste varme har lagt sig.

Vi skal selvfølgelig strikke “i vildskab” på denne højskole-strikketur, men der vil også være daglige mindful yoga sessions, højskolesang, foredrag,  kulturoplevelser, naturoplevelser og andalusisk mad.

Du behøver ikke være super-strikker for at deltage, men du skal som minimum kunne slå masker op, strikke ret og vrang, strikke ind- og udtag – og have stor lyst til at nørde og  lære mere.

Der bliver derudover mulighed for at komme på ture ud af huset. Vi skal både gå på opdagelse i vores hyggelige bjergby Gaucin, og vi skal på dagsudflugt til den smukke by Ronda, der er kendt for den dybe kløft, der skiller byen i to. Vi skal op og se byens borg, der er mulighed for kortere vandreture, vi skal forsøge os med lidt flamenco-dans og meget, meget mere.

Huset

Vi har fundet det skønneste hus i bjergbyen Gaucin, der ligger ca. 90 minutterskørsel fra Malaga. Huset danner rammen for vores højskole og fælles aktiviteter. Huset bærer kraftigt præg af den korte afstand til Nordafrika. Her er masser af arabisk inspiration med mange fine detaljer. Ikke to værelser er ens -  de er smukke på hver deres måde og med eget badeværelse. Vi har både enkelt- og dobbeltværelser. Og der er masser af stuer og køkkener til fælles hygge og brug. Huset har dejlige udearealer med skøn pool og en stor  tagterrasse, hvor vi i klart vejr kan se helt til Afrikas kyst. 

Vi har lejet et ekstra skønt hus, der også er indrettet med inspiration fra Nordafrika. Husene ligger ca. 100 meter fra hinanden. Det vil være lidt billigere, for jer der ikke bor i hovedhuset.  Alle fællesaktiviteter foregår i hovedhuset med mindre andet er beskrevet i programmet.

Landsbyen Gaucin

Vores højskole ligger skønt placeret i en lille hyggelig bjerglandsby, Gaucin. Her har en del kunstnere bosat sig, og det er der en rigtig god grund til. For her er bare bjergtagende! Og nærmest ingen turisme.

Så er du sulten på nye oplevelser, og klar på at lære nyt? – så tag med os på eventyr!

Program

Strik og yoga i Andalusien 18.-25. maj 2027

 

(Dag 1) Tirsdag d. 18. maj: Afrejse og ankomst til Andalusien

  •  Afrejse Københavns Lufthavn - Malaga. 
  • Transfer til højskolen i Andalusien,  nærmere bestemt i bjergbyen Gaucin, der ligger ca. halvanden times kørsel fra lufthavnen i Malaga.
  • Ankomst og fordeling af værelser i vores to helt unikke og smukke huse. 
  • Vi samles til en forfriskning + lille snack og introduktion til kurset og til Andalusien.
  • 19.00 Aftensmad på højskolen + hvem er hvem? + sange fra Højskolesangbogen.

 

(Dag 2) Onsdag d. 19. maj: Yoga, strik, lær Andalusien at kende

  • 7.30 - 8.45 Yoga med Anamet.Yogaen tager udgangspunkt i klassisk Hatha yoga og er rolig, nærværende og inkluderende. Alle kan deltage – også hvis du aldrig har prøvet yoga før. Hver session starter og slutter med meditation. Vi laver yoga ved poolområdet. I tilfælde af regn, har vi et indendørs lokale. Det er frivilligt, om man vil deltage.
  • 9.00 Morgenmad og morgensang, der foregår på vores tagterrasse med den smukkeste udsigt over den hvide landsby vi bor i, bjergene og helt ned til kysten og havet. 
  • 10.00 - 13.00 Strikkemodul 1.
  • 13.00 Frokost på højskolen.
  • Siesta. Mulighed for at dase ved poolen på stedet med en god bog eller andet.
  • 16.00 Gåtur i Gaucin med Anamet, der vil fortælle os om stedet og vise os de mest spændende steder, og vi lærer at finde lidt rundt i de snørklede, smalle gader.
  • 17.30 - 19.30 Tilbage på højskolen vil der være kage, frugt, te og kaffe, og vi går i gang med strikkemodul 2.
  • 19.30 Aftensmad på højskolens tagterrasse med den smukkeste udsigt 
  • 20.30 Intro til Andalusien under den andalusiske stjernehimmel med Anamet. Vi slutter af med et par aftensange.

 

(Dag 3) Torsdag d. 20. maj:  Yoga, strik, oplæg om Ronda

  • 7.30 - 8.45 Yoga med Anamet. Det er frivilligt, om man vil deltage. Vi laver yoga ved poolområdet. I tilfælde af regn, har vi et indendørs lokale.
  • 9.00 Morgenmadsbuffet og morgensang.
  • 10.00 - 13.00 Strikkemodul 3.
  • 13.00 - 14.30 Frokost på restaurant, hvor vi får andalusisk tapas. 
  • Siesta - mulighed for at dase ved poolen på stedet eller hvad man nu har lyst til.
  • 17.00- 18.30 Mulighed for at deltage i yoga. 
  • 19.00 Aftensmad på højskolens tagterrasse.
  • 20.00 - 21.00 Oplæg om Ronda v. Anamet. Vi slutter af med et par aftensange.

 

(Dag 4) Fredag d. 21. maj: Yoga, strik, flamencodans

  • 7.30 - 8.45 Yoga med Anamet. Det er frivilligt, om man vil deltage. Vi laver yoga ved poolområdet. I tilfælde af regn, har vi et indendørs lokale.
  • 9.00 Morgenmad og morgensang. 
  • 10.00 - 13.00 Strikkemodul 4.
  • 13.00 Frokost på højskolen.
  • Siesta - mulighed for kortere vandretur til borgen, dase ved poolen eller andet.
  • 17.00 - 18.00 Flamenco-workshop med Anamet.
  • 19.30 Aftensmad på en hyggelig og meget autentisk restaurant i Gaucin.

 

(Dag 5) Lørdag d. 22. maj: Tur til Ronda

  • 8.00 - 9.00:Morgenmadsbuffet og morgensang
  • 9.30 Vi kører med bus til den spændende by Ronda, der ligger omkring 45 minutters kørsel fra vores by Gaucin.
  • På egen hånd i Ronda.
  • 16.30  Bussen kører retur til Gaucin.
  • 19.30 Aftensmad på højskolen.
  • 20.30 Foredrag med Annette Danielsen: "Vores passion er strik" + aftensang.

 

(Dag 6) Søndag d. 23. maj: Strik og yoga

  • 7.30 - 8.45 Yoga med Anamet. Det er frivilligt, om man vil deltage. Vi laver yoga ved poolområdet. I tilfælde af regn, har vi et indendørs lokale.
  • 9.00 Morgenmadsbuffet og morgensang. 
  • 10.00 - 13.00 Strikkemodul 5.
  • 13.00 Frokost på højskolen.
  • Siesta - mulighed for at dase ved poolen på stedet.
  • 16.30 - 19.00 Strikkemodul 6.
  • 20.00  Aftensmad på en hyggelig og meget autentisk restauranter i Gaucin.

 

(Dag 7) Mandag d. 24. maj: Yoga, strik og afslutningsmiddag

  • 7.30 - 8.45 Yoga med Anamet. Det er frivilligt, om man vil deltage. Vi laver yoga ved poolområdet. I tilfælde af regn, har vi et indendørs lokale.
  • 9.00 Morgenmadsbuffet og morgensang.
  • 10.00 - 13.00 Strikkemodul 7.
  • 13.00 - 14.00 Frokost på højskolen.
  • Siesta.
  • 16.30 Strikkemodul 8 - Opsamling og fernisering, hvor vi nyder vores udstilling og et glas bobler.
  • 19.30 Festmiddag på højskolen med sange og indslag.

 

(Dag 8) Tirsdag d. 25. maj: Afrejse

  • Morgenmad. 
  • Udcheckning fra højskolen med bus til lufthavnen i Malaga.
  • Direkte fly til Københavns Lufthavn.

Dem møder du

Annette Danielsen

”Jeg har strikket altid, men begyndte for alvor at designe i 2006 hvor min første strikkebog blev lavet. Siden er det blevet til mere end 35 udgivelser og langt over 500 strikkedesigns”, fortæller den strikkegale århusianer Annette Danielsen, der også afholder en del kurser og strikke-workshops. 

“Jeg elsker at lade mig inspirere af ting omkring mig – gå og gumle på hvordan “dit og dat” kan omsættes til strik. Hvilke teknikker vil det kræve, hvilke farver passer til … eller er det pasformen der kan udtrykke min inspiration.

Det er en stor fornøjelse at undervise, inspirere og forstyrre andre strikkere. Jeg holder af at strikke i flok, opleve at vi kan inspirere og hjælpe hinanden, opleve at det ikke betyder så meget hvem vi er, men mere det at vi er strikkere. Jeg er kendt for at være “tekniker”, så der vil fra kursisternes side, være en forventning om strikketeknikker af forskellige sværhedsgrader”.

 

Anamet Magven

Taler flydende spansk og har boet i Sevilla, hvor hun har studeret flamencodansen. Anamet er også udannet kropsterapeutisk yogalærer og har arbejdet professionelt med dans og bevægelseslære i over 20 år. Hun kam godt lide at skabe et helhedsorienteret yogarum, hvor alle kan være med, og hvor det i bund og grund handler om at komme ind i kroppen og hjem til sig selv. 

 

Beliggenhed

Her bor vi

Kurset foregår i bjergbyen Gaucin i Andalusien ca. 90 min kørsel syd vest for Malaga – i retningen mod Gibraltar.

Gaucín , der ligger i 626 meters højde er en by og kommune beliggende i bjergene i Andalusien i provinsen Málaga i det sydlige Spanien. Det er inde i landet fra Marbella, Puerto Banús og Estepona og ikke langt fra Ronda. Byen har en befolkning på cirka 2.000 personer.

Her har vi fundet det smukkeste hus, en tidligere mølle, der er sat sammen af 7 boliger. Huset  er vores hovedhus, og det er her de fleste af jer bor, og det er her alle fælles aktiviteterne er. Huset bærer kraftig præg af den korte afstand til Nordafrika. Her er masser af arabiske inspiration med mange smukke detaljer, med skøn pool og stor  tagterrasse, hvor vi i klart vejr kan se helt til Afrikas kyst.

Vores ekstra hus ligger ca. 200 meter fra hovedhuset. Det er også holdt i den smukke nordafrikanske stil.

Fly

Flytider oplyses, så snart vi har dem klar.

Afrejse: 18. maj 2027: Københavns Lufthavn- Malaga 
Hjemrejse: 25. maj 2027: Malaga – Københavns Lufthavn

Vi undersøger mulighed for fly fra Jylland.

Galleri