Vandrekurser
Vandringer med Annas Højskole
Stille og rolige vandreture for alle på Anna’s Højskole
På Annas Højskole elsker vi at bevæge os i naturen. Vi bliver ganske enkelt glade i låget af at gå. Få frisk luft og masser af motion. Bare det at sætte den ene fod foran den anden og så gå derud af…
Vi er vilde med enkeltheden i det, langsomheden, monotonien men også forskelligheden. Har du det lige sådan? – så tag med os på vandrekursus.
Hos Annas Højskole tilbyder vi højskolekurser med fokus på vandring, hvor alle kan være med. Uanset om du er en erfaren vandrer eller nybegynder, er vores vandrekurser designet til at give dig en unik naturoplevelse i et dejligt højskolefælleskab.
Vores højskolevandring tager dig med på forskellige vandreture, hvor vi går sammen, men i hvert vort tempo.Hver vandretur er planlagt med fokus på komfort og tilgængelighed, så alle kan deltage. På næsten alle vores vandreture har vi en fortrop og en bagtrop fra Annas Højskole. Så man netop kan gå i det tempo, der er bedst for én uden at fare vild. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor langsomt man kan gå af hensyn til fællesskabet.
Undervejs vil vores erfarne kursusledere introducere dig til lokalområdets natur og kultur – på nogle kurser mere end andre. Vi vil også sammen og hver for sig udforske vandringens mange fordele for krop og sjæl. Ofte går vi også et stykke af dagens strækning i stilhed, så vi kan finde indre ro, reflektere eller bare være i nuet uden at tænke alt for meget over noget som helst.
Ofte har vi madpakker med, som vi spiser i naturen. Vi går i al slags vejr med mindre der er uansvarligt.
Hos Annas Højskole tror vi på, at højskolevandring er meget mere end bare fysisk aktivitet – det kan være en rejse mod mere ro og nærvær. Gennem vores kurser vil du opleve, hvordan naturen kan være en kilde til fornyelse, balance og indsigt, ligesom fællesskabet kan løfte dig, hjælpe dig og give dig nye venskaber.
Efter dagens vandringer samles vi til fælles måltider og hyggelige stunder, hvor vi deler oplevelser og inspiration. Vi synger højskolesange, vi laver morgengymnastik, vi har foredrag, vi har ofte mindst en fridag, hvor man kan gøre, det man har lyst til.