Se vores indkvartering i Marokko

Velkommen til vores højskole i Marokko, nærmere bestemt velkommen til vores store riad i den nordlige del af medinaen i Marrakech, der skaber rammen om vores ophold, mange måltider og flere workshops. En riad er en boligform, som er meget almindelig i Marokko. I kendte indretningsmagasiner verden over hyldes disse bed & breakfast, der er indrettet som små paladser fra 1700- og 1800-tallet.

Udover denne relativ store riad har vi lejet en mindre nabo-riad, hvor de 3 kursusledere bor, men hvor vi også kan tage kursister med over og lave workshops.

Vores hoved-riad er en tidligere familiebolig, der er blevet smagfuldt renoveret for at kombinere moderne bekvemmeligheder med det bedste af marokkansk tradition. Dette unikke sted er udtryk for det imponerende håndværk fra Medinaens håndværkere. Riaden har tre gårde, to dykkerbassiner og en tagterrasse med en fantastisk udsigt over medinaen og Atlasbjergene.

Der er køkkener vi kan arbejde i – og hvis vejret ikke lover silende regn er vi for det meste ude og oppe på vores tagteresse og lave workshops, foredrag mm.

Vores værelser er smagfuldt indrettede og er alle udstyret med aircondition, der også kan lave varme. Der er privat badeværelse, opbevaringsplads og naturligvis senge af høj kvalitet. Wifi er tilgængeligt gratis i gårdene samt på tagterrassen.

Vores højskole ligger i den nordlige del af medinaen, kun en 15-minutters gang fra det berømte Jemâa El Fna-plads. Riaden er også inden for gåafstand af alle de vigtigste turistattraktioner, herunder Medersa Ben Youssef, Museet for Fotografi og de fantastiske Majorelle-haver. Du vil også være tæt på Sidi Ben Slimane-området, hvor du kan opleve det ægte Marrakech-liv og opdage den sande marokkanske kultur.
Marokko Højskole indkvarteringMarokko Højskole indkvarteringMarokko Højskole indkvartering

Billeder fra indkvartering i Marokko