+45 27 14 29 26 info@annashojskole.dk

Tegning og akvarel på Læsø

26.-31. maj 2024

Tegning og akvarel på Læsø

Velkommen til en uge i tegningens og kreativitetens tegn.

Jeg hedder Mette Lehmann, og jeg er din kursusleder, inspirator og dit heppekor i denne uge.

Har du lysten til at tegne, skal du nok blive god – resten hjælper jeg dig med.

Jeg har tegnet hele livet – professionelt de sidste 30 år. Så du kan trygt læne dig tilbage og nyde den rejse, jeg tager dig og holdet med på. Jeg er ukuelig optimist og let at begejstre, og er helt sikker på at med lige præcis dig om bord, får vi det fedeste hold, med masser af vildfarne streger, farveklatter og grin.

Uanset din erfaring med tegning, er din streg unik og helt din egen. Når du tegner det, du ser, er det en personlig oplevelse. Modsat almindelige turister med mobilen, der tager billeder nøjagtig magen til de 1000, der allerede ligger ude på nettet.

Så kom nu – spænd hjelmen, grib skitsebogen og kom med på en tur, hvor alle dine oplevelser kan dokumenteres gennem dine egne øjne og hænder.

 

 

Hvad skal du opleve?

Først og fremmest skal vi tegne og male. Vi kaster os over moderne akvarel, som er en mere fri og levende måde at male på, end traditionelt akvarel-maleri.

Her kan farver og klatter flyde sammen abstrakt, og en mark godt kan være pink og en himmel grøn. Det er legende og sjovt.

Vi skal se på farverlære og paletter. Vi skal skitse derudaf, arbejde med grundteknikker i tegning og teste materialer af. Alt sammen blandet med mine bedste tips og trick.

 

Vi kommer til at tegne både i vores dejlige studio i orangeriet, og ude af huset på smukke Læsø. De teknikker vi arbejder med i orangeriet, tager vi med os ud på oplevelser, hvor vi tegner det vi ser. Det kan være i naturen, på havnen, Saltsyderiet eller ved de karakteristiske tanghuse.

Ud over tegneriet skal vi høre, se, smage og opleve alt det, Læsø har at byde på. Fra storslået natur, skøn mad, kulturen, det historiske og røverhistorierne. Men der er også plads til selv at hoppe på en cykel og ta’ ud i det blå, eller en tur i Læsø Kur som ligger i en arkitektonisk perle af en ombygget kirke.

 

 

 

 Alle kan være med!

”Jeg ved ikke hvordan”. ”Jeg kender ikke noget til akvarel”. ”Jeg har ikke tegnet, siden jeg var barn? Hvad hvis det ikke ligner?”

Sådan tænker vi voksne tit. Vi er i tvivl, om vi kan.

Børn er ikke i tvivl om, at de kan tegne. Hvis de sætter en farve til papiret, tegner de. Og det er jo rigtigt. Sæt farve på papir og du tegner. Børn er frie. De analyserer ikke hvad det er de gør, eller på hvem der skal se det. De skaber og leger ubekymrede.

Det bedste sted at begynde at lære at tegne, er at begynde at tegne. Ja, det lyder sjovt, men det er jo rigtigt.

Tegneevner er noget, man øver sig på og udvikler. En skitsebog er et vidunderligt sted at starte. Her kan du lege og eksperimentere. Følge din udvikling og teste ting af. Hvis du bruger lidt tid hver dag, vil du hurtigt opdage at der begynder at ske noget.

 Det er aldrig for sent at begynde – og da slet ikke når det foregår på magiske Læsø og med mig til at motivere, inspirerer og tage dig ved hånden.

Ses vi?
Kærligste hilsner

Mette Lehmann

 

Lidt udtalelser om Mette som underviser:

WOW! Sikke en fed workshop! Involverende, energisk og superlærerig for alle. Mette bragte så meget af sig selv ind i vores workshop med nærvær, engagement og positiv energi. Hun favnede at åbne teamet op til læring med opmærksomhed på sårbarhed og individuelle behov i teamet.

Lena Friberg, Head of Branding & Design, Coloplast

”Jeg er stadig blæst over af begejstring, efter at have været til workshop med Mette Lehmann. Mettes energi er noget helt særligt! Og samtidig er man ikke et sekund i tvivl om, at her har man med en imponerende skarp og vild dygtig kvinde at gøre.

Mette er dybt professionel i sin facilitering – og på grund af hendes fantastiske energi er koncentrationen og fokus i top!”

Line Kudsk, Advokatfuldmægtig Penta Advokater | Vice President of Operations JCI Danmark

”Mette er bare fantastisk – intet mindre! Med hendes mange års erfaring i at udfordre sin egen kreativitet tager hun sit publikum med på en inspirerende og anderledes workshop, som skubber ”blidt” til vores alle sammen vanetænkning.

Ditte Busk Toudal Pedersen – Sales & Marketing manager, Dansk Magisterforening

Mette Lehmann

Mette har tegnet hver dag hele sit liv. Bogstaveligt talt. Mette kom i lære som reklametegner, da hun var 18 år, og allerede året efter leverede hun tegninger til børneprogrammer på Danmarks Radio. Siden har hun arbejdet 3 årtier som art director i reklamebranchen, lavet livsstils-tv, været entreprenør, og undervist på Kreativ Basis på Reklameskolen og på Danmarks Medie & Journalist Højskole.
Mette er ukuelig optimist, støtter, hepper og er med dig hele vejen med inspiration og en begejstring, der kan få foldet selv den mest korslagte nej-hat ud.
Hvis du vil følge Mettes tegnerier og skitsebøger, finder du hende på instagramkontoen: @mettelehmann

 

Anna Katrin Nørgaard

højskole i udlandet for ældre

Anna er, udover at være forstander for Annas Højskole, også ejer af den B&B, vi bor på på Læsø. Den har hun  købt sammen med sin mand bl.a. for at kunne lave kurser. Anna vil på kurset stå for fællesangen, alt det praktiske og maden sammen med andet køkkenpersonale.

 

 

 

PROGRAM: 

Søndag d. 26. maj – Ankomst

( I tager 16.50 færgen fra Frederikshavn og ankommer 18.20 til Læsø) 

  • Indcheckning på Annas Højskole, der holder til på Østergård Kultur BB
  • Velkommen 
  • Aftensmad 
  • Hvem er vi?
  • ”Happiness is the new rich”. Kursusleder Mette Lehmann giver et personligt foredrag, om de værktøjer og metoder der netop har hjulpet hende med at gå gladere og lettere på jorden.

 

Mandag d. 27. maj 

7.00 – 8.00 Gåtur i naturen

8.00 Morgensang med Anna Katrin Nørgaard fra Annas Højskole

8.10  morgenmad

9.00- 12.00 Den magiske skitsebog:

Intro til hele workshoppen, til begrebet skitsebøger og hvad de kan både rent fysisk men også for vores sind, kreativitet og indre legebarn.

Typer af skitsebøger. Hvad findes der? Hvad skal man vælge til hvad?

Gennemgang af materialer

”Pensel & pen-gymnastik” Vi varmer hænderne op og begynder at fylde siderne med mønster, former og kruseduller.

12.00 – 13.00 Pause med mulighed for at gå en tur, cykle mm.

13.00 – 14.00 Frokost 

14.00 -16.00 Farvelære og akvarellens hemmeligheder

Vi blander farver og lærer vores palette at kende

Den balstyriske, vidundelige akvarel. Om mod og vand

Tre teknikker: Lys & skygge, ”wash” og ”layer”

16.00 – 19.00 Tid på egen hånd på Læsø 

19.00-20.00 Aftensmad 

20-21.30 Farvelære og akvarellens hemmeligheder del 2

Tirsdag d. 28. maj

8.00 Morgensang med Anna 

8.10  morgenmad

9.00- 12.00 At tegne er at se 

Intro til tegning. Om at ”se” og at have sit eget udtryk. Og om at det ikke ”skal ligne”

Out-line, ”negative space”

Komposition – nogle simple fif.

Vi tegner ting omkring os (ting vi finder i og omkring huset og på vores værelser)

12.00 – 13.00 Pause 

13.00 – 14.00 Frokost

14.00-15.00  Inspirationstur til Læsø Saltsyderi. Vi har skitsebøgerne med

15.00 -18.00 Inspirationstur på “Tanghuseruten”. Vi ser et af tanghusene indvendigt også

19.00 Aftensmad

20.00 Tang Henning fortæller om livet på Læsø før og nu. Vi lytter og tegner i vores skitsebøger imens 

 

Onsdag d. 29. maj

8.00 Morgensang med Anna

8.10  morgenmad

9:00-12.00 At tegne mennesker: Simple metoder

Vi tegner hinanden – to & to på gåtur med skitsebogen

12.00-13.00 Pause

13.00 – 14.00 Frokost 

14.00 – 17.00 Tegnemetoder

Med udgangspunkt i vores skitser fra inspirationsturen i går, skal vi nu prøve forskellige metoder af: Blind tegning, one-line-drawing, med modsatte hånd, begrænset palette osv.

17.00- 19.00 Pause – med mulighed for at tage i Læsø Kur (egenbetaling) 

19.00 Aftensmad 

20.00 -21.30 Egen tegnetid

Vi arbejder videre med de forskellige teknikker på egen hånd. Op til jer om I vil sidde sammen eller hver for sig. 

 

Torsdag d. 30. maj

8.00 Morgensang med Anna

8.10  morgenmad

9.00 -10.00 Hvad skal jeg tegne?

Mettes 10 stensikre tips til personlige motiver

10.00 – 12:00 Afslutnings-øvelse

Lav en liste over de oplevelser, du har haft hver dag her på Læsø.
Vælg en eller to situationer fra hver dag, som du har lyst til at forevige. Det kan være den stille morgentur ned til vandet, jomfruhummeren, vores besøg ved tanghuset eller at komme i seng mæt af indtryk.

 Gå i gang med at lave din visuelle dagbog: Tænk kompositioner, materialer, farver og tegnemetoder og vær modig og prøv noget forskelligt af. 

13.00-14.00 Frokost 

14.00-17.00: Afslutnings-øvelse fortsat

Hvis du vil genbesøge et sted, kan du måske hoppe på en cykel eller ta’ en af dine medkursister under armen og sætte jer ud i naturen og tegne.

19.00: Festlig afslutningsaften med dejlig middag med dessert og sang fra Højskolesangbogen 

Hvordan var det? Hvis der er én ting du kan tage med dig fra denne tur, hvad kunne det så være? Hvis du har lyst må du gerne vise dine tegninger i din skitsebog – men du må selvfølgelig også holde dem for dig selv. Det er din skitsebog.

 

Fredag d. 31. maj: Morgenmad & afrejse

8.00 Morgenmad

9.00 Afgang fra højskolen 

9.40 Læsøfærgen sejler  

Fakta om Læsø

Kurset foregår på Læsø – også kaldet Kattegats perle, der er den største ø i Kattegat – også større end Samsø. Her er masser af natur – faktisk udgør naturen 70% af øens samlede areal. Og Læsø Klitplantage ligger derfor tæt på os. Læsø har en helt særlig natur og historie – bl.a. er der her du finder de helt særlige tanghuse, og det er her, man syder den verdensberømte Læsø salt, som du kommer til at høre meget mere til. 

Kultur B&B

Midt på øen og tæt på alting ligger den store smukke Østergård Kultur Bed & Breakfast lidt udenfor Byrym. Her er 12 skønne lejligheder med værelser i forskellige størrelser og antal, der er stort fællesrum og et helt fantastisk orangeri, med udsigt til den parklignende have,der danner den smukkeste ramme for vores måltider. I haven er der masser af havemøbler og dejlige solfyldte kroge, for faktisk er Læsø Danmarks solrigste sted. Om aftenen, når det er skyfrit, vil du opleve den vildeste stjernehimmel, fordi der ikke er noget lysforurening på eller i nærheden af øen. Det er ganske enkelt magisk på Læsø!

Du kan læse mere om Østergård Kultur BB her:

oestergaardkulturbb.dk

 

Transport

Der findes flere måder, du kan komme til Læsø på. Du kan enten tage bilen til Frederikshavn, hvorfra man sejler til Læsø. Turen varer 90 min – og foregår med en stor færge i en dejligt roligt tempo, hvor du vireklig kommer ned i gear og gør dig klar til det afslappede ø-tempo.  Du kan også tage toget/bus til Frederikshavn og så gå ombord på færgen. Eller du kan flyve fra Tune vd Roskilde med Copenhagen Airtaxi.

Hvis du er med færgen, kan du fra færgelejet tage bus, der kører hvergang der er en færge, og så kan du bede chaufføren sætte dig af tæt på Østergård Kultur B&B Musumsvej 2, Byrum.  Det er ca. 100 meter fra os. Book færgebillet i god tid. Du kan altid aflyse og få pengene igen helt op til 20 min før afgang. Link til Læsøfærgen findes her

 

Materialer

I princippet kan du deltage i hele workshoppen med:

3-5 forskellige akvarel-farver 

3 pensler. F.eks str. 6 + 8 + 12

1 skitsebog med rimeligt tykt papir

Et par blyanter & en sort tushpen

Andre materialer?

Jeg opfordrer jer alle til at kigge på, hvad I har liggende derhjemme allerede.
Det kan være et par sorte penne, blyant, fedtfarver/Caran D’ache, farveblyanter, gouache, farvede tush- eller Posca-penne. Du skal ikke ud og købe en masse, bare se hvad du har, og tag lidt forskelligt med.

En erfaring har jeg dog. Hvis man sidder med en meget dyr skitsebog, kan det være en hindring for, at man kaster sig ud i eksperimenter. Men ”passer på” den fine bog.
Så selvom en skitsebog med dyrt akvarel-papir er super lækkert, er en billig (og helt udemærket) Royal Talens måske et bedre valg for din kreativitet.

Men hvis I gerne vil have lidt forskellige anbefalinger fra mig, finder I en liste over gode, kvalitetsmateriale i forskellige prislejer i teksten herunder.  

 

Anbefalinger til materialer

Her har du min liste med kvalitetsprodukter i forskellige prislejer.
Priserne er vejledende. Det er de priser jeg fandt, da jeg googlede de forskellige materialer. 

Du kan selvfølgelig købe stort set alt på nettet. Men hvis du har muligheden, så snyd ikke dig selv for et besøg i en Kunstnerartikel-butik. Det er bare rart at kunne tage tingene i hånden og mærke materialer og papiret, og finde ud af hvad tiltaler dig bedst. 

Kærligste hilsner 

>:^) Mette 

 

AKVAREL SÆT:

Som sagt kan du klare dig med 3-5 farver, men jeg anbefaler du køber et sæt – størrelsen er op til dig og din økonomi. Når du har flere farver i din palette, skal du ikke blande så meget, og det kan være rart, når man ikke er så øvet. De fleste akvarel-firmaer har både en “student-linje” & en “professionel linje”. Forskellen er hvor lysægte farverne er – hvor længe pigmenterne holder i sollys. Men til en skitsebog er student-grade helt fint. 

 154 kr. Royal Talens Student grade – Købes på Amazon

https://www.amazon.de/-/en/gp/product/B00NU4TCTI/ref=ox_sc_saved_title_9?smid=A1LZM4YAK6A5OA&psc=1

 

172 kr. Paul Rubens Student grade – købes på Amazon:

https://www.amazon.de/-/en/gp/product/B08JHMBPBL/ref=ox_sc_saved_title_3?smid=AD8LXQDDN9761&psc=1

 

265 kr. Winsor & Newton Cotman student grade

https://penstore.dk/dk/winsor-newton/cotman-brush-pen-set

 

590 kr. Schmincke Pro colours

https://stellings.com/products/schmincke-horadam-akvarelsaet-12-pans-i-stor-aeske

 

SKITSEBOG I A5

Skitsebøger kommer i alle størrelser. Har du allerede en større akvarel-skitsebog, eller flere almindelige typer skitsebøger, liggende, så tag dem endelig med. Men min erfaring er, at det altid er de mindre bøger jeg griber ud efter, når jeg skal ud og opleve, og er på farten.

Så en A5 bog – eller lignende størrelse – er nem at finde og helt perfekt til vores kursus. 

 

70 kr. Royale Talens 140 g.

https://panduro.com/da-dk/products/kreatima/papir-blokke/blokke/royal-talens-art-creation-sketch-skitsebog-13×21-cm-gult-omslag-140-g-m%C2%B2-80-ark-596837

 

189 kr. Moleskine 165 g.

https://www.markersnpens.dk/p/moleskine-pocket-sketchbook-hard-cover-plain/

 

195 kr. Leuchtturm 150 g.

https://penstore.dk/dk/leuchtturm1917/sketchbook-a5-medum

 

SKITSEBOG AKVAREL PAPIR

Magien ved akvarelfarver kommer først rigtig til udtryk på akvarelpapir.
Jeg har altid en ”rigtig” akvarel-skitsebog, som jeg virkelig nyder at bruge til at udforske akvareller i. Kan anbefales. 

 

209 kr. Moleskine 165 g

https://penstore.dk/dk/moleskine/sketchbook-medium-black

 

VANDFAST TUSH PEN

Vi skal kunne male med akvarel ovenpå, uden af farven flyder ud.
Spørg hvor du handler efter F.eks.

Uni Pin fine line 0.7

Edding 1800 profipen 0.7

Uni ball Signo gelstick 0.7

 

PENSLER:

Fra 43 kr. Stellings Golden Brush – Mettes favorit – Gå efter str. 4 – 14 alt efter smag. (6+8+12 et et godt start sæt)

 

Stellings Golden Brush Guldhår Rund 600

 

NICE TO HAVE:

Når vi tegner i naturen eller on-the-go, er der lidt ting der er rare at have med sig, om som gør tegne-livet lidt lettere: 

 Mulepose eller lille taske & et penalhus til dine ting

Viskelæder

Papirlommetørklæder

Blød blyant – HB, 2B, 4B, 6B, 8B – jo højere tal jo blødere blyant

Blyantspidser

Emaljekrus til vand – let, men rubust

Vandflaske du kan fylde med rent vand

 

Clips til at ”holde siderne” i din skitsebog i blæsevejr

https://panduro.com/da-dk/products/kreatima/vaerktoej/clips-klemmer/papirclips-guld-19-mm-10-pak-109469

 

En lille vand spray-flaske til at “vække” farverne i din palette

https://panduro.com/da-dk/products/kreatima/vaerktoej/ruller-tilbehor/tom-sprayflaske-sat-2×50-ml-970708

 

En mikro, smart folde-ud-stol fra Spejdersport Praktisk når du tegner on-the-go, så kan du placerer dig hvor du vil, uden at sidde på jorden og blive kold. IKKE noget du skal have til kurset her. Bare nice to have 🙂 

https://www.spejdersport.dk/asivik-taburet-campingstol

 

Praktisk info

Ledige pladser


Tilmeld dig

Periode:

26.-31. maj 2024

Priser pr. person:

  • Dobbeltværelse for 2 personer i stor lejlighed med delt badeværelse, stue og køkken: 5595,-
    • Tillæg for eneværelse: 1000,-
  • Dobbeltværelse for 2 personer med eget badeværelse og stue ( uden køkken): 6395,-
    • Tillæg for eneværelse: 1000,-
  • Dobbeltværelse i egen lejlighed med  badeværelse, stue og køkken : 6595,-
    • (eneværelse ikke muligt)

 

Prisen inkluderer:

  • 5 overnatninger på skøn stor BB med dejligt orangeri og parklignende have
  • Linnedpakke
  • Fuld forplejning på kursusstedet 
  • Undervisning
  • Alle foredrag, oplæg og aktiviteter  jvf. program
  • Cykler til fri afbenyttelse 

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Læsø
  • Drikkevarer på højskolen
  • Materialer til tegning

Læsø

Udforsk flere eventyr med Annas Højskole

Dyk dybere ind i en verden af unikke oplevelser og lærerige eventyr med vores forskelligartede udvalg af kurser. Uanset om du er til kulinariske rejser, kulturelle udflugter eller aktive vandreoplevelser, har Annas Højskole noget for enhver smag. Bliv inspireret af vores andre kurser nedenfor og find dit næste eventyr med os. Vi glæder os til at byde dig velkommen på endnu en uforglemmelig rejse!