Elsker du at strikke og lærer nye teknikker, og har du lyst til at booste din kreativitet i godt selskab i det sydlige Spanien med andre strikke-nørder? Er du glad for at dyrke yoga eller har du bare lyst til at komme igang med det? Kan du lide at gå på opdagelse nye steder, i god mad og en anderledes kultur i godt selskab? Så tag med strikkedesigner Annette Danielsen og yoga instruktør Anamet Magven til Andalusien i Sydspanien, hvor vi i en bjergby 90 minutters kørsel fra Malaga har fundet det smukkeste hus, der bærer kraftig præg af den korte afstand til Nordafrika. Her er masser af arabiske inspiration med mange fine detaljer. Ikke to værelser er ens – men de er smukke! Vi har både single og dobbeltværelser. Huset har dejlige udearealer med skøn pool og en stor tagterrasse, hvor vi i klart vejr kan se helt til Afrikas kyst.
Strikning en af tidens helt store tendenser og her under corona-krisen har endnu flere kastet sig over garn og pinde. Hvis du, som så mange andre, elsker at strikke, har du nu chancen for at blive endnu bedre og så endda under syden sol i september – hvor den værste varme skulle have lagt sig.
Vi skal selvfølgelig strikke “i vildskab” på denne højskole-strikketur, men der vil også være daglige yoga sessions, strikke-venlig gymnastik, højskolesang, foredrag, kulturoplevelser, naturoplevelser og andalusisk mad.
Du behøver ikke være super-strikker for at deltage, men du skal som minimum kunne slå masker op, strikke ret og vrang, strikke ind- og udtag – og have stor lyst til at nørde og lære mere.
Der bliver derudover mulighed for at komme på ture ud af huset. Vi skal både gå på opdagelse i vorees hyggelige bjergby Gaucin, og vi skal på dagsudflugt til den smukke by Ronda, der er kendt for den dybe kløft der skiller byen i to. Vi skal op og se byens borg, der er mulighed for kortere vandretur, vi skal forsøge os med lidt flamenco-dans og meget meget mere. Vores højskole ligger skønt placeret i en lille hyggelig bjerglandsby, Gaucin. Her har en del kunstnere bosat sig, og det er der en rigtig god grund til. For her er bare bjergtagende. Så er du sulten på nye oplevelser, og klar på at lære nyt? – så tag med os på eventyr!
Annette Danielsen
”Jeg har strikket altid, men begyndte for alvor at designe i 2006 hvor min første strikkebog blev lavet. Siden er det blevet til mere end 35 udgivelser og langt over 500 strikkedesigns”, fortæller den strikkegale århusianer Annette Danielsen, der også afholder en del kurser og strikke-workshops.
“Jeg elsker at lade mig inspirere af ting omkring mig – gå og gumle på hvordan “dit og dat” kan omsættes til strik. Hvilke teknikker vil det kræve, hvilke farver passer til … eller er det pasformen der kan udtrykke min inspiration. Det er en stor fornøjelse at undervise, inspirere og forstyrre andre strikkere. Jeg holder af at strikke i flok, opleve at vi kan inspirere og hjælpe hinanden, opleve at det ikke betyder så meget hvem vi er, men mere det at vi er strikkere. Jeg er kendt for at være “teknikker”, så der vil fra kursisternes side, være en forventning om strikketeknikker af forskellige sværhedsgrader”.
Anamet Magven
Taler flydende spansk og har boet i Sevilla, hvor hun har studeret flamencodansen. Anamet er også udannet kropsterapeutisk yogalærer og har arbejdet professionelt med dans og bevægelseslære i over 20 år. Hun er bosat på Læsø, sammen med sin sevillanske mand og deres fælles to børn. Hun er også uddannet behandler og har arbejdet flere år i Læsø kur, hvor hun også har kørt yoga ind. Hun kam godt lide at skabe et helhedsorienteret yogarum, hvor alle kan være med, og hvor det i bund og grund handler om at komme ind i kroppen og hjem til sig selv.
(Dag 1) Fredag d. 03 september : Afrejse og ankomst til Andalusien
- Afrejse Københavns Lufthavn- Malaga
- Transfer til højskolen i Andalusien nærmere bestemt i bjergbyen Gaucin, der ligger ca. halvanden times kørsel fra lufthavnen i Malaga
- Ankomst og fordeling af værelser
- Vi samles til en forfriskning + lille snack og introduktion til kurset og til Andalusien
- 19.30 Aftensmad på højskolen + hvem er hvem? + sange
(Dag 2) Lørdag d. 04 september: Yoga, strik, lær Andalusien at kende
- 7.30 – 9.30 Yoga med Anamet. Der er ca. 10 mins gang til det sted, hvor vi laver yoga en times tid. Tilbage på højskolen er der mulighed for tur i poolen
- 9.30 Morgenmad og morgensang
- 10.30 – 13.00 Strikkemodul 1
- 13.00-14.00: Frokost på højskolen
- Siesta – mulighed for at dase ved poolen på stedet med en god bog eller andet
- 16.00: Gåtur i Gaucin med Josefi, der er vores lokale partner. Hun har boet i byen hele sit liv, og vil fortælle os om stedet ,og vise os de mest spændende steder, og vi lærer at finde lidt rundt i de snørklede smalle gader
- 18.00-19.30: Tilbage på højskolen vil der være kage, frugt, te og kaffe og vi går vi i gang med strikkemodul 2
- 19.30 Aftensmad på højskolen
- 20.30 – 21.30 Intro til Andalusien under den andalusiske stjernehimmel med Anamet. Vi slutter af med et par aftensange
(Dag 3) Søndag d. 05 september: Yoga, strik, tapas-konkurrence
- 7.30 – 9.30 Yoga med Anamet. Der er ca. 10 mins gang til det sted, hvor vi laver yoga en times tid. Tilbage på højskolen er der mulighed for tur i poolen
- 9.30 Morgenmad og morgensang
- 10.00 – 13.00 Strikkemodul 3
- 13.00-14.30: Frokost på restaurant
- Siesta – mulighed for at dase ved poolen på stedet
- 16.00-17.30 Mulighed for at deltage i yoga
- 18.30: Vi mødes på tagterrassen. Vi skal konkurrere i “Den store tapas dyst”. Gruppen deles ind i 4-5 hold og alle laver tapas/pinchos, så smukt og kreativt som muligt, som tilsidst skal vurderes og smages af en dommer. Bagefter spiser vi de hjemmelavede tapas/pinchos mm.
- 20.30 – 21.00 Oplæg om Ronda v. Anamet. Vi slutter af med et par aftensange
(Dag 4) Mandag d. 06 september: Yoga, strik, på besøg hos iværksættere
- 7.30 – 9.30 Yoga med Anamet. Der er ca. 10 mins gang til det sted, hvor vi laver yoga en times tid. Tilbage på højskolen er der mulighed for tur i poolen
- 9.30 Morgenmad og morgensang
- 10.30 – 13.00 Strikkemodul 4
- 13.00-14.00: Frokost på højskolen
- Siesta/ mulighed for kortere vandretur til borgen eller andet
- 17.00-18.00 Flamenco-workshop med Anamet
- 19.00 Aftensmad på restaurant
(Dag 5) Tirsdag d. 07 september: Tur til Ronda
- 8.00-9.00: Morgenmad
- 9.30: Vi kører med bus til den spændende by Ronda, der ligger omkring 45 minutters kørsel fra vores by Gaucin
- På egen hånd i Ronda
- 16.00: Bussen kører retur til Gaucin
- 19.00 Aftensmad på højskolen
- 20.00- 21.00: Foredrag med Annette Danielsen + aftensang
(Dag 6) Onsdag d. 08 september: Strik og flamencodans
- 7.30 – 9.30 Yoga med Anamet. Der er ca. 10 mins gang til det sted, hvor vi laver yoga en times tid. Tilbage på højskolen er der mulighed for tur i poolen
- 9.30 Morgenmad og morgensang
- 10.30 – 13.00 Strikkemodul 5
- 13.00-14.30: Frokost på restaurant
- Siesta – mulighed for at dase ved poolen på stedet
- 17.30-19.00 Strikkemodul 6
- 20.00 Aftensmad på restaurant
(Dag 7) Torsdag d. 09 september: Yoga, strik og afslutningsmiddag
- 7.30 – 9.30 Yoga med Anamet. Der er ca. 10 mins gang til det sted, hvor vi laver yoga en times tid. Tilbage på højskolen er der mulighed for tur i poolen
- 9.30 Morgenmad og morgensang
- 10.30 – 13.00 Strikkemodul 7
- 13.00-14.00: Frokost på højskolen
- Siesta
- Strikkemodul 8 – Vi samler op på strikke-workshoppen
- 19.30: Festmiddag på højskolen, sange og indslag
(Dag 8) Fredag d. 10 september: Afrejse
- Morgenmad
- Udcheckning fra højskolen med bus til lufthavnen i Malaga
- Direkte fly til Danmark
Her bor vi
Kurset foregår i bjergbyen Gaucin i Andalusien ca. 90 min kørsel syd vest for Malaga – i retningen mod Gibraltar.
Gaucín , der ligger i 626 meters højde er en by og kommune beliggende i bjergene i Andalusien i provinsen Málaga i det sydlige Spanien. Det er inde i landet fra Marbella, Puerto Banús og Estepona og ikke langt fra Ronda. Byen har en befolkning på cirka 2.000 personer.
Her har vi fundet det smukkeste hus, en tidligere mølle, der er sat sammen af 5 boliger. Huset bærer kraftig præg af den korte afstand til Nordafrika. Her er masser af arabiske inspiration med mange smukke detaljer, med skøn pool og stor tagterrasse, hvor vi i klart vejr kan se helt til Afrikas kyst.
Afrejse: 3. september 2024 : Københavns Lufthavn- Malaga
Hjemrejse: 10. september 2024: Malaga – Københanvs Lufthavn
Vi forsøger også finde afgange fra Jylland, nærmere info følger
Praktisk info
Periode:
03.-10. september 2024
Priser pr. person:
Hovedhuset:
- Dobbeltværelse med delt badeværelse: kr. 14.900,-
- Tillæg for eneværelse med delt badeværelse: kr. 1.500,-
- Dobbeltværelse med eget badeværelse: kr. 15.400,-
- Tillæg for eneværelse med eget badeværelse: kr. 1.500,-
Eneværelse i egen lejlighed med stue og køkken: kr. 17.500,-
Det andet hus ( 2 minutters gang):
- Singleværelse med delt badeværelse kr. 15.900,-
- Singleværelse med eget badeværelse kr. 16.400,-
Prisen er inklusiv moms.
Prisen inkluderer:
- Fly København – Malaga t/r – vi forsøger også finde afgange fra Jylland
- Transfer fra og til lufthavn
- 7 overnatninger i at af vores 2 skønne huse. Adgang for alle til hovedhuset med pool og tagterasse. Hovedhuset var en gang byens mølle. Huset er indrettet i ægte andalusisk stil med masse af inspirtation fra Nordafrika
- Smukke værelser med eget badeværelse
- Alle måltider på højskolen
- Undervisning med strikke designer Annette Danielsen
- Yoga med yogainstruktør Anamet Magven
- Flamencodans med Anamet
- Masser af højskolesang og introduktion til nye sange med Anna Katrin Nørgaard
- Ud med guide
- Bus til Ronda
- 2 x Frokost på restaurant i Gaucin
- 2x Aftensmad på restaurant i Gaucin
- Diverse foredrag og oplæg
- Afgift til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke:
- Drikkevarer – øl, vin sodavand kan tilkøbes på højskolen/ restaurant
- Udgifter på ” tid på egen hånd” i Ronda indtil aftensmaden, som er med i prisen
Udforsk flere eventyr med Annas Højskole
Dyk dybere ind i en verden af unikke oplevelser og lærerige eventyr med vores forskelligartede udvalg af kurser. Uanset om du er til kulinariske rejser, kulturelle udflugter eller aktive vandreoplevelser, har Annas Højskole noget for enhver smag. Bliv inspireret af vores andre kurser nedenfor og find dit næste eventyr med os. Vi glæder os til at byde dig velkommen på endnu en uforglemmelig rejse!

Vandring, kultur og mad på Sicilien | 17.-24. april 2024

Højskolevandring på Caminoen | 29 april – 6 maj 2024

Stærk, Let og Mæt – Live | 12. – 18. maj 2024

Skotland set indefra | 13.-20. maj 2024
