Udsolgt
Skriv til info@annashojskole.dk hvis du vil på ventelisten til dette eller et ligende kursus.
Strik på Læsø med Helga Jóna | 15. marts – 21. marts 2026
Strik på Læsø med Helga Jóna | 15. marts – 21. marts 2026
Praktiske informationer
- Dobbeltværelse for 2 personer i stor lejlighed med delt badeværelse, stue og køkken: 6900
- Tillæg for eneværelse: 1000,-
- Dobbeltværelse for 2 personer med eget badeværelse og stue ( uden køkken): 7400.-
- Tillæg for eneværelse: 1000,-
- Dobbeltværelse i egen lejlighed med badeværelse, stue og køkken : 7900,-
- (eneværelse ikke muligt)
Priserne er uden statstilskud, da vi er en privat højskole
Prisen inkluderer
- 6 overnatninger på skøn stor BB med dejligt orangeri og parklignende have
- Fuld forplejning på kursusstedet – bestående af 3 måltider og eftermiddags kage / eller aften kage hver dag
- Undervisning med Helga Jóna
- Materialer i form af garn og kompendier vi skal bruge i løbet af ugen
- Foredrag med spændende foredragsholdere
- Lækker festmiddag + dessert til afslutningsmiddag
- Cykler til fri afbenyttelse
- Afgift til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Transport til og fra Læsø
- Transport rundt på øen – den foregår i privatbiler med samkørsel
- Oplevelser på Læsø udenfor program
- Drikkevarer til måltider på højskolen
Intro
Velkommen til en uges strik på Læsø med strikkedesigner og underviser Helga Jóna. Helga har lavet masser af strikkekurser i ind og udland, og er lige begyndt at lave kurser på Læsø. Det er vi utrolig glade for.
For Læsø og strik er en fantastisk kombination. Stilheden, tiden til fordybelse. Læsø har også en stolt uldhistorie med Læsø garnspinderi, Læsø garn osv.
I løbet af strikkekurset på Læsø vil der være daglige workshops, hvor vi vil afprøve forskellige teknikker, f.eks. opslagninger, aflukninger, kanter, knaphuller, montering og snakke om, hvornår man bruger hvad, samt spændende overflader, lege med forskellige garnkvaliteter og farver.
Det bliver en uge fyldt med finish og finesser, som kan gøre dit strikketøj endnu finere, som er efterhånden blevet til Helga Jónas kendetegn, da hun elsker at nørde ned i alle detaljer i strik. Du kommer forhåbentlig hjem igen efter ugen på Læsø, fyldt med inspiration til dine næste strikkeprojekter, og med gode og nyttige strikkeprøver, som kan overføres til dine kommende projekter.
Udover strikkeworkshops i top kvalitet vil ugen på Læsø blive krydret med besøg rundt på Læsø - vi skal bl.a. ude at se på tanghuse, vi skal have dejlig naturoplevelser i Læsøs enestående natur og foredrag med nogle af Læsøs ildsjæle.
Du behøver ikke at være en strikkeekspert for at deltage i sådan en uge, men du må meget gerne kunne slå masker op og strikke ret og vrang.
Vi prøver at hjælpe med muligheder for samkørsel på Læsø, så kursister kan køre sammen og dele udgifterne til transport. Derfor beder vi jer skrive i tilmeldingen om I vil lægge bil til samkørsel eller ej. Her betaler man 25,- pr. vej til sin chauffør.
Samkørsel kan også være på vej til og fra Læsø - det planlægger i selv igennem den facebookgruppe vi opretter til kurset ca. 3 uger før kursusstart. men især også på de små-ture vil skal ud på øen.
Højskolesang og fællesskab
På Læsø højskolekursus elsker vi at synge, og vi har indkøbt en ordentlig stak højskolesangbøger. Udover at synge skal vi bare være sammen i et vaskeægte højskolefællesskab på vores egen skønne B&B med det smukkeste orangeri, hvor vores måltider foregår. Vi har også et stort fællesrum/bibliotek og parkligende have, hvor man nemt kan finde en solkrog, da øen er Danmarks solrigeste sted.
Du kan se mere til vores skønne sted her på Østergård Kultur B&B
Hvis I vil blive på Østergård Kultur B&B en dag eller to mere giver vi 15 % i rabat

Program
Søndag den 15.marts
16.50 Færge fra Frederikshavn. Du er velkommen til at tage en færge tidligere og kan checke ind på højskolen fra kl. 16.00. Kurset starter med middag kl.19.15
18.20 Ankomst Læsø – kør mod Østergård Kultur B&B lidt udenfor Byrum
18.30 – 19.15 Indkvartering
19.15 Aftensmad
20.00 Præsentation af programmet og hvem er hvem? Vi slutter af med en aftensang eller to
Mandag den 16.marts
8.00 – 9.00 Morgenmad i orangeriet
9.15 Morgensang + rundtur på stedet med Østergård Kultur BB ejer Kim Juul, der er gift med Anna fra Annas Højskole
10.30 – 13.00 Workshop 1 - med Helga Jóna
13.00 - 14.00: Frokost
14.00: Vi besøger Museumsgården, der ligger 10 minutters gang fra højskolen. Vi møder Lili Jepsen, der fortæller om gården og tanghusene på Læsø.
15.30 – 17.30 Kage og kaffe/te og workshop 2 med Helga Jóna
19.00 Aftensmad
20.00 Aftenforedrag: “Mit liv med strik” v. Helga Jóna. Helga fortæller om sit strikkeliv, hendes vej til at leve af strik og fortælle om hendes rejser med strik til Island, Marokko og Japan.
Tirsdag den 17.marts
8.00 – 8.50 Morgenmad i orangeriet
8.50 – 9.00 Morgensang
9.00 – 12.00 Strikke-workshop 3 med Helga Jóna
13.00 – 14.00 Frokost
14.00 – 16.00 På besøg i Storhaven, hvor vi deltager i Solveigs tirsdags strikkeklub. Vi tager sangbøgerne med. Vi får kage og kaffe/te.
19.00 Aftensmad
20.00 Aftenforedrag: Mød Tang Henning, der er født og opvokset på Østergård og som i dag er øens tængemand, dvs. det er ham, der istandsætter øens berømte tangtage. Han er en virkelig underholdende historiefortæller, Alt er på hukommelsen. Intet er skrevet ned eller med brug af powerpoints.
Onsdag den 18.marts
8.00 – 8.50 Morgenmad i orangeriet
8.50 – 9.00 Morgensang
9.00 – 11.00 Strikkeworkshop 4 med Helga Jóna
11.15 Besøg på Læsø Saltsyderi
13.00 Frokost
14.00 – 17.00 Strikke-workshop 5 med Helga Jóna
19.00 Aftensmad
20.00 - 21.00 Sangaften – vi synger forskellige sange fra Højskolesangbogen og hører lidt om historien bag udvalgte sange
Torsdag den 19.marts
8.00 – 8.50 Morgenmad i orangeriet
8.50 – 9.00 Morgensang
9.00 – 13.00 Strikke-workshop 6 med Helga Jóna
13.00 Frokost
14.00 Afgang til Læsø Garnspinderi
14.10: Læsø Garnspinderi - vi får rundvisning om den gamle fabrik, hører om deres historie og besøger butikken.
15.10-19.00 Tid på egen hånd - mulighed for at tage i Læsø Kur (egenbetaling)
19.00 Aftensmad
20.00 - 22.00 Workshop 7 med Helga Jóna
Fredag den 20.marts
8.00 Morgenmad i orangeriet
8.50 Morgensang
9.00 -12.00 Workshop 8 med Helga Jóna
13.00 Frokost
14-17.00 Opsamling på workshop med Helga Jóna - der vil blive serveret kage/ te+kaffe
19.00 Festmiddag med fiske og skaldysrbuffet + dessert og højskolesange
Lørdag den 21.marts
8.00 Morgenmad i orangeriet
9.00 Afrejse efter morgenmad
9.40 Færge mod Frederikshavn
*Med forebehold for ændringer grundet vejret, sygdom mm.
Dem møder du
Helga Jóna

endnu smukkere finish i sit strikketøj. Hun er fast underviser på Skals Højskole for design- og håndarbejde,
og arbejder tæt sammen med Isager, og har også været med til at skabe mange spændende ISAGER kollektioner og har skrevet bogen HANDCRAFT sammen med Helga Isager, som de ser som et opslagsværk, da den er fyldt med gode strikketeknikker.
Helga Jóna kommer fra Island og er opvokset der, og er tidligere ejer af en håndarbejdsforretning i
Reykjavík og har over 20 års erfaring som underviser i strik og broderi, og har lavet strikketure til Island siden 2015.
Henning Johansen
Henning Johansen eller bare Tang-Henning er den lokale tækkemand, der har genoplivet det gamle håndværk at tænge et tangtag. Det hedder det nemlig, når det er tang eller rettere ålegræs, man lægger på tagene på de karakteristiske tanghuse på Læsø. Læsø er verdenskendt for sine tage af ålegræs. Faktisk findes de ikke andre steder i verden. De 33 tangtage på Læsø er så unikke at Henning Johansen, Læsø Kommune og mange flere arbejder på at få tanghusene og Læsø Saltsyderi optaget på Tentativlisten, der er forløberen for UNESCOS verdensarvsliste. Vi skal høre om tangtagene, og vi skal se Henning i aktion på et af de huse, han og hans mænd pt. går og arbejder på.
Beliggenhed
Her finder du vores højskole på Læsø:
Annas Højskole, der udbyder kurset, har investeret i en stor B&B – Østergaard KulturBB, som ligger ved Byrum midt på Læsø.
Læsø kaldes iøvrigt også kaldet Kattegats perle, der er den største ø i Kattegat – også større end Samsø. Her er masser af natur – faktisk udgør naturen 70% af øens samlede areal. Og Læsø Klitplantage ligger derfor tæt på os.
Læsø har en helt særlig natur og historie – bl.a. er der her du finder de helt særlige tanghuse og det er her man syder den verdensberømte Læsø salt, som du kommer til at høre meget mere til.
Midt på øen og tæt på alting ligger den store smukke Østergård Kultur Bed & Breakfast lidt udenfor Byrym. Her er 12 skønne lejligheder med værelser i forskellige størrelser og antal, der er stort fællesrum og et helt fantastisk orangeri, med udsigt til den parklignende have,der danner den smukkeste ramme for vores måltider.
I haven er der masser af havemøbler og dejlige solfyldte kroge, for faktisk er Læsø Danmarks solrigste sted. Vi har også flere bålpladser, og laver bål, når stemningen er til det.
Om aftenen når det er skyfrit vil du opleve den vildeste stjernehimmel, fordi der ikke er noget lysforurening på eller i nærheden af øen. Det er ganske enkelt magisk på Læsø!
Du kan læse mere om Østergård Kultur BB her: oestergaardkulturbb.dk

Transport
Sådan kommer du på højskolekursus på Læsø:
Der findes flere måder, du kan komme til Læsø på. Du kan enten tage bilen til Frederikshavn, hvorfra man sejler til Læsø.
Turen varer 90 min – og foregår med en stor færge i en dejligt roligt tempo, hvor du vireklig kommer ned i gear og gør dig klar til det afslappede ø-tempo.
Du kan også tage toget/bus til Frederikshavn og så gå ombord på færgen. Hvis du er uden bil kan du fra færgelejet tage bus, der kører hvergang der er en færge, og så kan du bede chaufføren sætte dig af tæt på Østergård Kultur B&B Musumsvej 2, Byrum.
Det er ca. 100 meter fra os. Book færgebillet i god tid. Du kan altid aflyse og få pengene igen helt op til 20 min før afgang.
Link til Læsøfærgen findes her
Vi prøver også at hjælpe med muligheder for samkørsel, så kursister kan køre sammen og dele udgifterne til transport. Derfor beder vi jer skrive i tilmeldingen om I vil lægge bil til samkørsel eller ej og så opretter vi en facebookgruppe, når vi nærmere os et kursus, så I indbyrdes kan lave eventuelle kørselsaftaler.

