Gå Læsø rundt

15.9.-19.9. 2022

Gå Læsø Rundt og oplev den skønne ø med vandrestøvlerne på

Kom med på denne ret unikke mulighed for at gå en af landets smukkste øer rundt. Det er i hvertfald landets mindst befolkede kommune – og du vil opleve, at vi møder ufattelig få mennesker, de dage, vi er ude at gå. Tilgengæld er der mulighed for at støde på sæler, rådyr, harer, fasaner, rovfugle, traner. Vi tilstræber at gå i yderkanten af Læsø så vidt muligt, så vi er så tætte på at gå læsø rundt som vejr og naturforhold tilllader.

I 3 dage skal vi ikke andet end at gå – og være i naturen. Vi kommer ned i tempo – ser, dufter, føler og smager på den skønne natur, og vi lytter til havet, fuglene, og bladenes hvislen. Vi tager oplevelserne ind, og mærker hvordan kroppen slapper af, efterhånden som roen spreder sig. Du vil mærke, hvordan kroppen arbejder for dig, skridt for skridt, når du går i naturens smukke omgivelser. Du vil blive guidet med jævne mellemrum på hele ruten, da ruten ikke er afmærket. Du vil opleve steder, hvor der ikke normalt vis kommer andre , og hvor naturen med dens storslåethed er det eneste, du vil se og høre.

Vi går mange kilometer om dagen

Vandreturen Læsø rundt, der tilbagelægges på 3 dage, kræver en forholdsvis god fysisk form, da vi går relativt lange strækninger – tilgengæld er Læsø flad som en pandekage, så der vil ikke være nogle stigninger. Vi anbefaler gode vandtætte vandrestøvler, som gerne må blive beskidte. Underlaget er sandstrand, både løst og fast sand. Tuer, marker, stier og lidt asfalt på kortere strækninger, hvis vandet er for højt. Måske lavt vand som lige skal forceres kort, og måske mudder/dynd. Vejr og vind bestemmer præcist. Det er jo naturen, vi er i. 

Du skal tage en lille men god rygsæk med, hvori du selv bærer madpakke og vand til dagens etape (der er kun få steder, hvor vi kommer i nærheden af friskt drikkevand til opfyldning) evt. lidt skiftetøj, afhængigt af vejret. Og “toiletbesøg” skal kunne klares i naturen. Hent vores pakkeliste her.

I guidningen vil vi få mere at vide om Læsø natur, kultur og historie – ligesom Tina også kan finde på at lave nærværsøvelser af kortere varighed. For at vi skærper sanserne.

De 2 første etaper er på ca 23-26 km om dagen og den 3. og sidste dag lidt mindre 16-18 km.

Den samlede rute er ca 65-68 km ialt – alt afhængigt af vejr og vindforhold. 

Da ruten er vejrafhængigt, vil den endelige rute blive lagt på dagen. 

Såfremt der medtages mobiltlf på turen pga. kamera, henstiller vi til at den skal være på lydløs og at den bruges i begrænset omfang. Rygning er ikke tilladt

Spis Lokalt

Når vi kommer hjem efter dagens vandretur, og har fået et bad og skiftet tøj, vil der være dejlig mad til os i det skønne orangeri. Vi har selvfølgelig fisk og jomfruhummerne, som er et must på øen, på menuen. Ligesom vi skal smage det møre galloway-kød, fra kvæg, der har gået på Læsøs vilde strandenge. Der er også mulighed for at smage den lokale honning- øl lavet på honningen fra den fredede brune bi, der kun findes på Læsø.

Højskolesang og fællesskab

Vi er sammen i et dejligt højskolefællesskab, og selv om vi er ude at gå det meste af dagen, skal der selvfølgelig også være plads til at synge fra Højskolesangbogen. Velkommen til vores højskolekursus på Læsø.

Du kan se mere til vores skønne sted her på  Østergård Kultur B&B 

Hvis I vil have et par dage ekstra på  vores skønne Østergård Kultur B&B i forbindelse med kurset, giver vi 20 % i rabat

* Med forbehold for ændringer

Tina Klitgaard Hansen

Tina er Læsøbo og har boet det meste af sit liv på øen midt i Kattegat. Hun er derfor godt lokalt kendt, og kender til små genveje, der er gode at kende i et landskab, der forandrer sig alt efter vejr og årstid. Hun viser med glæde og stolthed sin fødeø frem, til hvem der måtte ønske at opleve den skønne natur.

Tina er selvstændig med firmaet TKRfocus, der primært arbejder med kostvejledning og livsstilscoaching, hvor hun inddrager naturen i videst muligt omfang. Og netop under Covid-19 pandemien i 2019 hvor vi var begrænsede med forsamlingsforbud og restriktioner, startede hun ud med vandreture rundt om Læsø. Det, at komme ud under pandemien og se, føle, dufte og smage , og være ét med naturen på de uspolerede steder rundt på øen, gav Tina en rar følelse i kroppen, som kunne være med til at skubbe de begrænsninger som vi var pålagt, på afstand for en tid.

Tina har gået øen rundt ca. 15 gange – en af gangene gik hun faktisk hele øen rundt på en dag!

Torsdag den 15. september: Velkommen 

Mulighed for check-in fra kl 16.00 – der vil dog ikke foregå noget på højskolen, før til fælles aftensmad kl. 19.00

16.50 Afgang fra Frederikshavn – med ankomst 18.20 til Læsø og 15 min senere er i på højskolen ( Østergård Kultur B&B)

Indcheckning

19.00 Fælles aftensmad + dessert i vores skønne orangeri

Kaffe/te + velkommen til Læsø og Annas Højskole. Oplæg om vandretuerne med vors guide Tina Klitgaard Hansen

Aftensange

 

Fredag den 16. september: Vandring #1: Vesterø Havn – Bouet ca. 25 km.

kl 7.00 Morgenmad, madpakker og vand til dagen

kl. 8.30 Vi samles for afgang til opsamlingssted for bus ved hovedvejen (bus 8.55)

kl. 9.30 Vandreturen starter ved Vesterø Havn, og vi går sønden om Læsø langs en sti, eller på stranden afhængigt af vejret

Der vil være lidt vand der skal forceres ved Holmbækken. Her kan vi tage et lille spring, eller gå gennem vandet

Turen ud mod Stokken giver et godt view mod fastlandet

Inden vi når til p-pladsen ved Stokken, skal vi over et vandløb kaldet Fannemands-kanalen, via en lille træk pram, 3 personer ad gangen

Vi fortsætter på hoved-øen Læsø hele vejen og vi får et fint kik til Stokken, Sønder Nyland mm.

Herefter fortsætter vi på strandeng med græs og tuer eller i vandkanten, afhængigt af vejrforhold og dyrehold i hegnene langs kysten.

Vi går rundt langs Rønnerne eller over Rønnerne, forbi eller  langs med Floden og ud til Bouet, hvor dagens etape slutter.

Der afholdes korte pauser efter behov, ca. hver 2. time. (afstemmes efter deltagerne)

Bus tilbage mod højskolen omkring 17.45

kl. 19.00 Fælles spisning, hygge med mulighed for te/kaffe og sange

 

Lørdag den 17. september:  Vandredag #2 Bouet – Østerby Havn – ca. 24 km.

kl. 7.00 Morgenmad, madpakker og vand til dagen

kl. 8.00 Vi samles for fælles afgang mod hovedvejen (Vi skal med bussen mod Østerby kl. 8.25 fra hovedvejen)

kl. 8.30 Vi fortsætter turen, hvor vi sluttede ved Bouet dagen før, og går gennem Bouet, rundt Krogen, Evbakken, Bløden Hale, Syr Odde, Danzigmann, Jegens og til Østerby Havn.

Det første stykke er enten på asfalt (cykelsti) eller langs kanten af Bouet afhængigt af vejrforhold. Herefter vil der være strandeng, enten tørt sand eller lidt pløre, vand, tang eller lign.

Dagens etape slutter ved Østerby Havn, som er den største fiskerihavn på Læsø. Her ligger også Læsø Fiskeindustri, som har Nordeuropas største eksport af jomfruhummere.

 17.30 ca. Vi opsamles af en bus, som kører os tilbage til Østergaard (v/hovedvejen hvis det er off. trafik)

kl. 19.00 Fælles spisning, hygge med mulighed for te/kaffe og sange

Søndag den 18. september: Fra Østerby til Vesterø – ca.16 km. – vi slutter af med Læsø Kur

kl. 7.00 Morgenmad, madpakker og vand til dagen

kl. 8.00 Vi samles for fælles afgang mod hovedvejen (Vi skal med bussen mod Østerby kl. 8.25 fra hovedvejen)

kl. 8.40 dagens etape starter ved Østerby Havn og fortsætter mod Vesterø Havn langs nordkysten. Vi går langs stranden eller på stier tæt derved. Langs Nordmarken, Hvidebakker, Horneks, Lilledal hvor det gl. redningshus ligger, Storedal, Holtemmen og ender på Vesterø havn.

Mulighed for at tage på Læsø Kur  – en skøn måde at afslutte turen på. Kuren er egenbetaling på ca. 275 kr.( du sparer 100 kr.)

Vi tager bussen hjem kl 17.00

Festmiddag kl. 19.00 – med hygge, højskolesange og runde om kurset- og hvad vi tager med fra opholdet. Hvis vejret er vindstille og skyfrit, kan vi tænde bålet og nyde den smukke stjernehimmel, der er så vild på Læsø på gund af manglende lysforurening. 

Mandag den 19. september: Afgang

8.00 Morgenmad i orangeriet

9.00 Check-ud fra værelserne og kurset er slut

9.40 Der er afgang med Læsøfærgen mod Frederikshavn, men I er selvfølgelig velkomne til at blive nogle dage – ligesom I er velkomne til at ankomme nogle dage før. Vi giver så 20 % i rabat på vores sted – Østergård Kultur B&B. Skriv dette ønske i bemærkningsfeltet på tilmeldingen

* Med forbehold for ændringer

Her finder du vores højskolekursus på Læsø:

Vores højskolekursus på Læsø foregår på Østrgaard KulturBB, som Annas Højskole ejer, og som ligger ved Byrum midt på Læsø.

Læsø kaldes iøvrigt også kaldet Kattegats perle, der er den største ø i Kattegat – også større end Samsø. Her er masser af natur – faktisk udgør naturen 70% af øens samlede areal. Og Læsø Klitplantage ligger derfor tæt på os. Læsø har en helt særlig natur og historie – bl.a. er der her du finder de helt særlige tanghuse og det er her man syder den verdensberømte Læsø salt, som du kommer til at høre meget mere til. 

Midt på øen og tæt på alting ligger den store smukke Østergård Kultur Bed & Breakfast lidt udenfor Byrym. Her er 12 skønne lejligheder med værelser i forskellige størrelser og antal, der er stort fællesrum og et helt fantastisk orangeri, med udsigt til den parklignende have,der danner den smukkeste ramme for vores måltider. I haven er der masser af havemøbler og dejlige solfyldte kroge, for faktisk er Læsø Danmarks solrigste sted. Om aftenen når det er skyfrit vil du opleve den vildeste stjernehimmel, fordi der ikke er noget lysforurening på eller i nærheden af øen. Det er ganske enkelt magisk på Læsø!

Du kan læse mere om Østergård Kultur BB her :oestergaardkulturbb.dk

 

På Vestkysten skifter vejret ofte mellem det barske og det blide. Vi er derfor glade for at kunne tilbyde gode aktivitetsmuligheder også indendøre. I hovedhuset er der en sportshal, med mulighed for forskellige spil, i multirummet er der pool, bordtennis og dart.

Vi har en stor spisesal/ foredragssal med rigtig god plads – der kan være op til 100 personer, men vi bliver ca. 35 på kurset. Vi har valgt således, fordi det giver os mulighed for fortsat at holde fornuftig afstand til medkursisterne.

Højskolen har 12 lejligheder, hvor der kan være 2-4 personer i hver lejlighed. En lejlighed består af to soveværelser og et badeværelser, som man deler. Ønsker man et singleværelse, får man naturligvis det ( så længe vi har ledige), men badeværelse skal man dele med en anden person. Et af værelserne er ekstra stort, i det 9 personer kan sove her i en sovesal. Vi udlejer det dog til max 2-4 personer, hvis I er flere, der rejser sammen.

Sådan kommer du på højskolekursus på Læsø:

Der findes flere måder, du kan komme til Læsø på. Du kan enten tage bilen til Frederikshavn, hvorfra man sejler til Læsø. Turen varer 90 min – og foregår med en stor færge i en dejligt roligt tempo, hvor du vireklig kommer ned i gear og gør dig klar til det afslappede ø-tempo.  Du kan også tage toget/bus til Frederikshavn og så gå ombord på færgen. Når du er i land tager du rutebilen og står af 100 meter fra os. Eller du kan flyve fra Roskilde ( Tune). Det koster ca. 1100 kr pr. vej og tager en time. Hvis du ønsker denne transportform så skriv det i bemærkningsfeltet, så ser vi, om vi er nok ( over 10 personer) til at vi kan chartre et fly. For udenfor højsæssonen flyver de ikke hver dag.

 

Praktisk info

Ledige pladser


Tilmeld dig

Periode:

15.9. 2022-19.9. 2022

Priser pr. person:

*Dobbeltværelse i stor lejlighed med delt badeværelse, stue og køkken: 4100,-

*Tillæg for eneværelse: 800,-

*Dobbeltværelse med eget badeværelse og stue ( uden køkken): 4900,-

*Tillæg for eneværelse: 800,-

 *Dobbeltværelse i lejlighed med eget badeværelse, stue og køkken : 5400,-

Alle priser er inklusiv moms.

 

Prisen inkluderer:

  • 4 overnatninger på skøn stor BB med dejligt orangeri og parklignende have
  • Fuld forplejning på kursusstedet 
  • Vandring med guide 
  • Transport på øen
  • Stor skaldyrsbuffet
  • Afgift til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Læsø
  • Drikkevarer