+45 27 14 29 26 info@annashojskole.dk

Familiekursus: Surf- og vandsport i Cold Hawaii

24.7. - 30.7. 2020

Har du og dine børn/ teeangere  lyst at prøve kræfter med vandsport i et hyggeligt fællesskab med andre og omgivet af Thys imponerende natur? Så meld jer på dette familiekursus, hvor man både som nybegynder og let øvet bliver guidet igennem vandsportsdisciplinerne surfing, stand up paddling (SUB), sit-on top kajak og herudover får mulighed for at prøve de mere legende aktiviteter bodyboards og skimboards.

Er alle i familien ikke så interesserede i vandsport, at de ønsker at bruge alle 5 dage på det, så er der i sidste halvdel af kurset mulighed for, at tage på mountainbike- eller vandretur i den smukke Nationalpark Thy, og således har familien mulighed for at dele sig op – sådan at alle får deres ønsker opfyldt. Der vil være både morgenmotion, yoga, massage og andre (landjords) sportsaktiviteter på programmet. For det meste er børn/teenagere og voksne sammen, men der er også nogle aktiviteter, hvor vi deler os op, således at du kan deltage i en voksen eller børneaktivitet.

Vi kræver ikke, at man har erfaring med vandsport fra tidligere for at deltage på kurset. Derimod er vores dygtige instruktører meget begyndervenlige ligesom omårdet ved ved Cold Hawaii Syd, danner gode, trygge rammer for begyndere og lidt erfarne vandsportsudøvere. Man skal dog kunne svømme minimum 100 meter for at deltage på kurset.

Vi ønsker at skabe et godt fællesskab med mulighed for gode snakke og hyggelige stunder og kurset henveder sig både til familier med én og to forældre samt deres børn. Du skal være opmærksom på, at minimum én voksen i familien skal være sammen med egne børn under 14 år, mens vandsportsaktiviteterne foregår. Teenagere over 14 år kan deltage i en vandsportsaktivitet uden forældre.

Hvis du har spøgsmål til aktiviteter, niveau, opdeling osv. så kontakt kursusleder Christina Nordentoft på 30727561.

 

Christina Nordentoft

Christina er kursusleder. Hun er opvokset i Thy og har læst idrært og historie og arbejder i dag som gymnasielærer i København. Christina elsker naturen i Thy med højt til himlen og åbne vidder. Hun sætter særligt pris på de muligheder der er for både vandsports- og landaktiviteter i Cold Hawaii området. Hun ror selv havkajak, løber og vandrer.  Udover at have det logistiske overblik på kurset, vil Christina stå for morgensang, morgenmotion, massage, yoga, improteater og vandreturene i Nationalpark Thy.

Peter Møller

Peter er aktivitetsleder på vandet. Peter er uddannet lærer og flyttede til Thy i 2010. Som en naturlig konsekvens af at bo i Cold Hawaii startede han med at surfe og tjekker i dag vejrudsigten 5 gange om dagen, i håb om at kunne komme på vandet. Han har flere års erfaring som surf- og sup instruktør på bagen og startede i 2020 virksomheden Surf & Events sammen med Jan. Peter vil sørge for velkvalificeret undervisning i gennem hele kurset og har særlig stor ekspertise på sup- og kajakdelen.

Jan Yde Poulsen

Jan er aktivitetsleder på vandet. Han er opvokset i Thy og har en Ph.D. i evolutionsbiologi. Jan har været ude at opleve verden og har bl.a. boet i Norge, Californien og Australien, hvor han startede sin surfkarriere. Udover surfing har Jan en bred interesse for kystliv og særlig stor viden om fiskeri og naturen i Thy, især fugle og dyrelivet på Agger Tange. Jan vendte tilbage til Thy i 2016 og startede virksomheden Surf & Events sammen med Peter. Jan er kursets surfekspert og kuristerne er i de bedste hænder, når de skal prøve kræfter med brættet i bølgerne under Jans kyndige vejledning.

Niklas Jessing

Niklas er aktivitetsleder på land. Han er opvokset i Kolding, men har boet i Odense, København og Brisbane. Han arbejder i dag som gymnasielærer i København og har en bred palette af alsidige idrætskompetencer. Desuden har Niklas stor erfaring med at lede forskellige sommercamps. På kurset vil I bl.a. møde ham til morgensang, morgenmotion, beachvolley, fodbold og mountainbike. Niklas er også en rigtig vandhund, og I vil helt sikkert også opleve ham tage del i vandsportsaktiviteterne på kurset.

Dennis Thomsen

Dennis er Thybo med stort T. Han har boet hele sit liv i Sydthy og faktisk kun en enkelt gang besøgt København. Dennis har altid interesseret sig for rav og er i dag en stor rav entusiast med eget ravsafarifirma. Dennis deler gerne ud af sin viden om, hvor de bedste findesteder er, hvis man vil have del i Nordens guld, som ravet også kaldes og han formidler på inspirerende vis til både børn og voksne om sin passion. Dennis kan endda overtales til at vise sine største ravfund frem. På kurset vil Dennis tage os med ud om aftenen, når mørket er faldet på. Her vil vi udstyret med lånte uv-lygter og uv-briller lede efter ravet, der lyser helt særligt op og således skiller sig væsentlig ud fra andre sten.

Fredag den 24. juli  – Ankomst og velkommen

  • Kl. 16.00-18.00  Ankomst og indkvartering
  • Kl. 18.00 Middag og velkommen
  • Kl. 19.00 Præsentation af undervisere, ryste-sammen-aktiviteter og info om ugen ved Niklas og Christina
  • Kl. 21.00 Aftenkaffe

Lørdag den 25. juli –  Vandsports aktiviteter

  • Kl. 7.00-7.30 Morgenmotion for de friske
  • Kl. 8.00-9.00 Morgenmad og smøre madpakker til frokost
  • Kl. 9.30-9.55 Morgensamling med morgensang
  • Kl. 10.00 – ca. 15.00 Kursisterne deles i to grupper (i opdelingen tager vi hensyn til deltagernes tidligere erfaring med vandsportsaktiviteter)

    Gruppe 1 skal ud at surfe med Jan. Vi mødes på P-pladsen ved høfde 72 på Agger Tange, hvor surf udstyr og våddragter venter (medbring badetøj og håndklæde). Før vi går i vandet får kursisterne en gennemgående introduktion til surfing i forhold til både teknik, sikkerhed og forholdene i vandet på dagen. Høfde 72 er et fremragende begyndersted, da den lange mole beskytter den lille vig mod vind og fra strøm, hvilket gør stedet ideélt og sikkert i de forskellige vejrforhold, vi oplever i Agger. Der er mulighed for pauser dagen igennem så medbring madpakke, drikkevarer samt andre nødvendigheder (kan lægges på stranden, mens vi surfer). Alt efter antal kursister har vi ekstra surfinstruktører med, der hjælper i vandet samt har fokus på sikkerheden og vores ting.

    Gruppe 2 skal med Peter til Krik Vig, hvor dagen både byder på stand up paddle (SUP) og sit-on top kajak. Den ene halvdel af gruppen vil efter en kort instruktion til sit-on top kajak få mulighed for at sejle en tur langs kysten, hvor sikkerheden er høj på grund af det lave – og forholdsvis stille vand – og naturen skøn med udsigt over Krik Vig og Agger Tange. Den anden halvdel vil få en grundig introduktion til teknikken bag SUP, og herefter får kursisterne alt efter ønske mulighed for at padle på egen hånd. Peter vil være der hele tiden for dem, som føler sig mest trygge med en instruktør tæt på. Efter en god times tid bytter man rundt og prøver det andet fartøj. Den sidste del af dagen vil foregå således, at kursisterne fordeler sig på fartøjerne og sejler rundt i farvandet omkring Krik Vig

  • Kl. 16 – 17.15 Beach volley (børn og voksne)
  • Kl. 16 – 17.15 Afslapning og massage (voksne)
  • Kl. 18.00-19.00 Middag
  • Kl. 19.30  Foredrag med Peter om lokalområdets udvikling som oplæg til den flotte prisvindende film “Standing on Water”, der med udgangspunkt i verdensmesteren i SUP-surfing Casper Steinfaths historie også fortæller om tilblivelsen af Cold Hawaii
  • Kl. 19.30 Fodboldkamp på plænen (børn)

Søndag den 26. juli – Vandsports aktiviteter

  • Kl. 7.00-7.30 Morgenmotion for de friske
  • Kl. 8.00-9.00 Morgenmad og smøre madpakker til frokost
  • Kl. 9.30-9.55 Morgensamling med morgensang
  • Kl. 10.00 –  ca. 15.00 I dag skal gruppe 1 med Peter til Krik Vig og prøve kræfter med stand up paddle (SUP) og sit-on top kajak. Gruppe 2 skal surfe sammen med Jan.
  • Kl. 16-17.15  “Hvad kan du bruge din fridag på”? Christina fortæller om udflugtsmuligheder i lokalområdet
  • Kl. 16-17.15 Sjov og spas i børnehøjde
  • Kl. 18.00-19.00 Middag
  • Kl. 19.30 Vælge aktivitetsønsker til tirsdag d. 28. og onsdag d. 29. juli.Du og din familie er nu blevet præsenteret for en bred vifte af vandsportsmuligheder. I har med garanti fundet noget, I gerne vil prøve mere af. Tirsdag og onsdag får I mulighed for at modellere jeres dagsprogram helt efter jeres eget ønske. *Se hvilke aktivitetsmuligheder der er på de to dage, under programmet for tirsdag d. 28. og onsdag d. 29. juli
  • Kl. 20.00 Mød Dennis Thomsen der er inkarneret ravsamler. Han er også Thybo (med stort T) og har kun været i København én gang i sit liv. Dennis fortæller familievenligt om guldet på kysten og introducerer alle i kunsten at samle rav, samt viser os nogle af sine bedste ravfund.
  • Kl. 21.00 Vi kører til Agger Tange og mens tusmørket sænker sig, drager vi på ravsafari med Dennis, der har udstyr (uv-lygter og uv-briller) med til alle.

Mandag den 27. juli – Fridag

  • Kl. 7.00-7.30 Morgenmotion for de friske
  • Kl. 8.00-9.00 Morgenmad og smøre madpakker til frokost (hvis du planlægger at bruge dagen på højskolen, behøver du ikke smøre madpakke, så spiser du bare frokost på stedet)
  • Kl. 9.30-9.55 Morgensamling med morgensang
  • Fridag, hvor man kan slappe af ved stranden, bruge de gode idrætsfaciliteter ved kursusstedet eller tage på udflugt i lokalområdet på egen hånd
  • Kl. 18.00-19.00 Middag
  • Kl. 20.00 Bålaften, fællessang og hygge

Tirsdag den 28. juli – Vandsports- eller landaktiviteter

  • Kl. 7.00-7.30 Morgenmotion for de friske
  • Kl. 8.00-9.00 Morgenmad og smøre madpakker til frokost
  • Kl. 9.30-9.55 Morgensamling med morgensang
  • Kl. 10.00 – ca. 15.00 Søndag aften vælger I, hvilke aktiviteter I ønsker at deltage i på denne dag*

    Mulighederne er mange og I kan vælge mellem nedenstående (I vælger én af de 4 aktiviteter for for hele dagen):

    • Surfing og afprøvning af og leg med bodyboards og skimboards
    • SUP og sit-on top kajak
    • Nationalpark Thy på Mountainbike
    • Vandretur i Nationalpark Thy
  • Kl. 16 – 17.15 Gamle lege f.eks “So i hul” osv. (børn og voksne)
  • Kl. 16 – 17.15 Yoga (voksne)
  • Kl. 18.00-19.00 Middag
  • Kl. 19.30 Impro-teater for begyndere (børn og voksne) Alle der har lyst, får mulighed for at prøve kræfter med impro-teater, hvor det gælder om at samarbejde og handle i nuet. Det kræver absolut ingen forkundskab, det eneste man skal er, at turde at springe ud i det, og så garanterer vi til gengæld et godt grin.

Onsdag den 29. juli – Vandsports- eller landaktiviteter

  • Kl. 7.00-7.30 Morgenmotion for de friske
  • Kl. 8.00-9.00 Morgenmad og smøre madpakker til frokost
  • Kl. 9.30-9.55 Morgensamling med morgensang

    Vælg mellem nedenstående aktiviteter (I vælger én af de 4 aktiviteter for for hele dagen):

    • Surfing og afprøvning af og leg med bodyboards og skimboards
    • SUP og sit-on top kajak
    • Nationalpark Thy på Mountainbike
    • Vandretur i Nationalpark Thy
  • Kl. 15.00-16.30 Østerssafari med Jan og Peter. Jan og Peter vil tage de, der har lyst, med ud på østerssafari, hvor man sejer ud på SUPs og samler øster op. Tilbage på højskolen skal østersene åbnes, og det er svært, så der skal arbejdes for sagen.
  • Kl 16.30 – 17.30 Østers-smagning på højskolen. De, der har lyst, kan møde op og smage dagens fangst og nyde et glas bobler.
  • Kl. 18.30 Farvelmiddag med hygge, dans og underholdende indslag.

Torsdag den 30. juli – Farvel og tak for denne gang

  • Kl. 7.00-7.30 Morgenmotion for de friske
  • Kl. 8.00-9.00 Morgenmad
  • Kl. 9.30-9.55 Morgensamling med morgensang
  • Kl.10.00 Farvel og tak for denne gang

(Med forbehold for ændringer.)

  • Instruktørerne kender vejrudsigten, inden man går i vandet og foretager også en vurdering af, om vejret er af en sådan art, at det er nødvendigt at foretage ændringer i programmet. Dvs. at deltagerne må være beredte på at udvise fleksibilitet, hvis sådanne ændringer foretages.
  • Man skal kunne svømme minimum 100 meter for at deltage i kurset.
  • Man skal følge de instruktioner og sikkerhedsanvisninger, som instruktørerne giver.
  • Man skal underskrive betingelser vedr. ansvarforsikring (som man kender det fra kanoudlejning)  inden første tur på vandet.
  • Alle fartøjer og våddragter udleveres til kursisterne og er inklusiv i prisen.

NB: Kursusprogrammet ,der foreligger, er med forbehold for ændringer, hvis vind og vejr kræver det.

Højskolen ligger i Sydthy ca. 1,5 km fra Agger. Vi er omgivet af en 30.000 kvm stor naturgrund, og fra højskolen er der udsigt over Flade Sø og naturområdet omkring søen i forgrunden, mens det blå Vesterhav ses bag klitterne i horisonten. Vi har Nationalpark Thy som nærmeste nabo. Vesterhavet ligger ca. 40 minutters gang fra kursusstedet. 

Der er rig mulighed for aktiviteter på højskolens område, som rummer både beach volley bane, fodboldbane og bålplads udendørs samt bordtennis, pool og en gymnastiksal indendørs.  

Som udgangspunkt skal man medbringe bil på dette kursus. Det er ikke længe siden, at Danmark var lukket ned pga. Covid 19, og vi ønsker derfor at etablere gode rammer for det fællesskab, som vi alle går og længes efter, og som vi skal opleve på kurset samtidig med, at vi stadig holder fornuftigt afstand.

Derfor foregår transporten fra højskolen til stranden i i kursisternes private biler. Det betyder dog ikke, at det ikke er muligt at deltage på kurset uden at have bil med. Hvis du/I ønsker at deltage, men ikke råder over en bil, så ring til Christina på Annas Højskole på 30727561 og tag en snak med hende. Man kan let komme til Thy i tog. Man tager blot toget mod Thisted og står af på Hurup Thy station. Her kan man blive afhentet og kørt de 12 km til højskolen. Tøv endelig ikke med at kontakte os herom, vi er sikre på, at vi kan finde en løsning på transport-logistikken.

 

Praktisk info

Der er få ledige pladser


Tilmeld dig

Periode

Kurset finder sted i perioden 24.7.2020 – 30.7.2020

Priser

Børn 8-11 år: 2.890 kr.

Unge 12-17 år:  3.090 kr.

Voksne: 4.990 kr.

Hvis man er en familie på 2 indkvarteres man I et værelse og deler wc/bad med et andet værelse. Hvis man er 3-5 fra samme familie, får man en to-værelses lejlighed med eget wc/bad.

Priserne er inklusiv alle måltider og programsatte aktiviteter. Det eneste man selv betaler, er fridagen, hvis den afholdes udenfor højskolen.

Detaljer

Prisen inkluderer:

  • Kursusleder og undervisere
  • Alle måltider på højskolen– også frokosten på fridagen, hvis du holder den på højskolen
  • Alle programsatte aktiviteter
  • Lån af udstyr til programsatte aktiviteter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden.

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer
  • Sengelinned og håndklæde
  • Transport under opholdet (foregår i egne biler).