Velkommen til Tanzania Højskole – vores danske højskole i udlandet for voksne
Velkommen til vores nye destination Tanzania/ Zanzibar og vores højskolerejse til det østlige Afrika, hvor vi går i forfatteren Jakob Ejersbos fodspor sammen med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, vi tager på safari og besøger den danske højskole på Zanzibar.
Vores højskolekursus i Tanzania er helt unikt og aldrig lavet før på rejsemarkedet. Det er en rejse på 14 dage, hvor vi starter med at fordybe os i forfatteren Jakob Ejersbos liv i Tanzania. Vi rejser til Moshi, hvor Jakob boede og gik i skole, vi snakker om bistandshjælp før og nu med spændende mennesker. Vi møder bl.a. den danske konsul i området, der også kendte Jakob. Og vi opsøger steder, der også optræder i Ejersbos 3 bøger “Eksil”, “Revolution” og “Liberty”, der tilsammen udgør Afrika-trilogien. I februar/marts 2018 blev filmatiseringen af bogen “Liberty”vist på DR1 som en tv-serie på fem afsnit.
Derefter skal vi til Arusha – Tanzanias trediestørste by, hvor dykker ned i Tanzanias historie, og så skal vi på Safari i Tarengire Nationalpark med mulighed for tur til Ngorongoro krateret. De sidste knap 5 dage er vi på Zanzibar, hvor vi bor på den danske højskole på øen. Vi lærer om Zanzibars voldsomme og interessante historie samtidig med, at vi også kigger på nutiden og øens fremtid igennem mennesker, der bor på øen og som vi møder.
Men først går vi altså i forfatter Jacob Ejersbos fodspor, sammen med journalist Rune Skyum-Nielsen, der har brugt 5 år af sit liv på at fordybe sig i personen Ejersbo og skrive biografien ” Jakob var her”, der udkom i 2016. Rune Skyum-Nielsen var også med på den ekspedition, der tog op på toppen af Kilimanjaro for at sprede Jakobs aske, efter ønske fra den afdøde forfatter selv.
Så er du interesseret i Jakob Ejersbos forfatterskab, Afrika, safari og Zanzibar skal du endelig læse videre her.
