+45 27 14 29 26 info@annashojskole.dk

Gertrud Højlund var foredragsholder i september 2019.

Journalist, tv-vært og højskolemenneske Gertrud Højlund vil holde foredrag om den kærlighed, der kan gøre et helt liv. Ved sit nærvær eller sit fravær præger den alle mennesker, men hvad forstår vi egentlig ved den? I foredraget trækker hun både på troens og filosofiens tankegods, men også på de overvejelser hun selv har gjort sig i livtaget med den altafgørende og alligevel svært begribelige kærlighed. Og i en helt anden boldgade vil hun også fortælle om arbejdet på Danmarks eneste nyheds-tvkanal TV 2 News. Hvem bestemmer, hvad der kommer i fjernsynet, og hvordan forbereder man sig som vært på at kunne dække hvad end der måtte ske i løbet af en vagt. Gertrud Højlund vil også holde en sangaften med alle de højskolesange, hun har mest lyst til at dele med kursisterne.