+45 27 14 29 26 info@annashojskole.dk

Corona

Hvad betyder det for mig og min rejse?

Vi tager vores kursisters sikkerhed meget alvorligt. Læs her hvordan vi forholder os til corona.

Annas Højskole følger situationen tæt hos Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriet og via vores lokale netværk i de enkelte lande.

Coronavirus fylder meget i mediebilledet og i vores hverdag for tiden, og Annas Højskole følger råd og vejledninger fra Udenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Såfremt et land har rød eller orange farve – som hele verden har i øjeblikket –  og såfremt der er under 14 dage til afrejse vil vi kontakte dig, så vi samme kan finde ud af, hvad du ønsker. Det kan være et udskyde rejsen og tage på højskole senere på året / næste år eller det kan være at aflyse, og du får dine penge igen.  Men vi ser altså tiden an, hvad Udenrigsministeriet siger om rejser til Spanien efter påske, hvor vi så kontakter vores kursister.

Vi har først og fremmest vores fokus på de rejsende, som skal afsted på vores første kursus sidst i april.

Perioden på de 14 dage er i overensstemmelse med almindelig praksis på området og foretaget i samråd med Danmarks Rejsebureau Forening. Det er også samme tidslinje, som forsikringsselskaber arbejder ud fra. 

De sidste par dage har lært os, at informationerne kommer hurtigt, og at forudsætningerne ændrer sig næsten time for time. Vi vil gøre vores bedste for at holde et godt informationsniveau og vil opdatere forsiden af vores hjemmeside hyppigt samt på dette link annashojskole.dk/corona

Hvis der er kursister, der skal aftsed på et senere tidspunkt,  der ønsker at annullere eller udskyde deres rejse, så gælder vores almindelige rejsebetingelser. Dem kan I læse her.   

 Hvis du overvejer en rejse, men endnu ikke har bestilt

Vi anbefaler, at du lægger rejseplaner, som du plejer og samtidigt sørger for en god rejseforsikring. Vi anbefaler en rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring hos et selskab, der dækker dig ved afbud på grund af corona. Situationen ændrer sig hele tiden, og den vil forventeligt ikke være den samme, når påsken står for døren, eller når vi når frem til sommerferien.

Hvis du allerede har købt en rejse

Har du bestilt en rejse med os på  et senere afrejsetidspunkt, så beder vi dig at afvente situationens udvikling sammen med os. Der vil pt. ikke blive taget stilling til rejsens gennemførelse før end 14 dage før planlagt afrejse. Er landet stadig rødt eller orange, vil vi kontakte dig og sammen med dig finde den løsning, der passer bedst.

Perioden på de 14 dage er i overensstemmelse med almindelig praksis på området og foretaget i samråd med Danmarks Rejsebureau Forening. Det er også samme tidslinje, som forsikringsselskaber arbejder ud fra. 

Bliver rejsen gennemført, er en generel anbefaling, at du på din rejse har ekstra fokus på god håndhygiejne,  pak derfor et par håndsprit med i tasken og benyt den lidt hyppigere end normalt.  Husk at hoste og nyse i ærmet. Vi henviser i øvrigt til Sundhedsstyrelses retningslinier https://www.sst.dk/da/corona

 

Hvad gør du, hvis du ikke ønsker at rejse

Hvis Udenrigsministeriet ikke fraråder rejse til et land, men du ønsker at afbestille rejsen, så gælder vores almindelige rejseregler.

Vi opdaterer informationen på vores hjemmeside løbende.

Sidst opdateret: 27.03.2020

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål til rejsen.

Tlf.nr.: 27 14 29 26

Mail: info@annashojskole.dk